Dagens analyse i NB-Økonomi viser, at der er 34 procentpoint i forskel mellem Vejle og Albertslund Kommunes serviceudgifter, når man korrigerer for aldersbestemte udgifter og det socioøkonomiske udgiftsbehov. Alligevel mener borgmestrene, at man yder den service, der forventes.

Borgmester i Vejle Kommune, Jens Ejner Christensen (V), siger om Vejles serviceniveau:

"Der er selvfølgelig plads til forbedringer, men mit generelle indtryk er, at man har god respekt for, at vi driver en effektiv kommune og at der bredt set er tilfredshed med den service vi leverer."

Hans kollega i Albertslund, Steen Christiansen (S), er også tilfreds med den service, kommunen leverer:

"Vi har bevidst valgt at have et højt serviceniveau og et tilsvarende højt beskatningsniveau," siger han.

I 2020 har Albertslund en skatteprocent på 25,60, hvilket er 2,2 procent højere end Vejle.

Forskellen mellem de to kommuner er tydelig, når man ser deres placering på grafen her:

Effektiv styring eller sociale problemer

Jens Ejner Christensen siger, at Vejles lave serviceudgifter i høj grad kan forklares af en effektiv styring af kommunen:

"Vi har brede flertal, som igennem 10 år har vedtaget nogle styringsprincipper, der gør, at vi får meget ud af vores penge. Populært sagt har vi en offentlig sektor i Vejle, der kører langt på literen."

Den sunde økonomiske styring kommer nu kommunen til gode under coronakrisen:

"I den tid vi er i nu, er det overordentligt rart, at vi har en robust økonomi. Derfor er vi rigtig glade ved vores stærke styringsprincipper."

Steen Christiansen tilskriver omvendt Albertslund Kommunes høje serviceudgifter, at man har en befolkningssammensætning, som giver store udgifter:

"På grund af vores særlige befolkningssammensætning som er ganske normal for Vestegnskommuner, så har vi højere udgifter til integration og sociale problemer."

Analysen tager ikke højde for udlændingeudligningen, som ellers ville give Albertslund Kommune et højere socioøkonomisk indeks, da man får mange penge fra denne pulje. Men kommunen vil aldrig komme i nærheden af Vejles niveau serviceudgifter.

Samtid har man fra politiske hold valgt, at man vil bruge mange penge på høj service:

"Det er et politisk valg, at vi skal yde god service til vores borgere, og vi har et højt ambitionsniveau med hensyn til service. " - siger Steen Christiansen.

Højere serviceramme frem for tiggergang

Begge borgmestre er enige om, at staten må hæve den generelle serviceramme, hvis man skal ændre på kommunernes serviceudgifter. Selvom Jens Ejner Christensen får 115 millioner kroner fra udligningsreformen, vil han ikke bede andre kommuner om at bruge færre penge på service, så Vejle kan hæve deres serviceudgifter:

"Jeg vil gerne appellere til staten om at udvide servicerammen, men det der med at gå tiggergang rundt til de andre kommuner, det vil jeg ikke gøre. " - siger han.

Steen Christiansen mener heller ikke, at en forhandling om servicerammen giver mening før regeringen har hævet serviceloftet:

"Jeg frygter ikke, at nogen vil have penge fra vores serviceramme. Der er en generel forståelse for, at Vestegnskommuner har særlige udfordringer, som også koster penge." - siger han.

Dermed er de to borgmestre altså enige om, at kommunerne ikke indbyrdes skal omfordele servicerammen, så kommuner som Vejle kan få lov at bruge flere penge, mens kommuner som Albertslund må bruge færre. I stedet håber de på, at kommunerne sammen kan råbe regeringen op, så den generelle serviceramme bliver hævet:

"Samlet set fra kommunerne vil der være et ønske om, at man fra regeringens side løfter servicerammen, så man får lov at bruge de penge, man har fået tildelt." - siger Steen Christiansen.