NB-Økonomis analyse af kommunernes serviceudgifter sætter skarpt lys på en strid om fordelingen af kommunernes serviceramme for 2021.

Når borgmestrene i oktober samles i KL-huset i København for at fordele servicerammen for 2021, så har den netop indgåede udligningsreform ændret spillet. I de tidligere år var der typisk en del yderkommuner, som ikke havde finansiering til at bruge samme andel af servicerammen som året før. Derfor afgav de fattige kommuner ufrivilligt servicerammen, som i høj grad blev samlet op af kommuner med flere penge i kassen.

Men i år har mange af de fattige kommuner fået ekstra finansiering takket være den netop indgåede udligningsreform. Og det vil formentlig dels betyde, at færre kommuner vil bruge en mindre del af servicerammen, dels at en række kommuner formentlig ønsker at hæve deres serviceramme.

Når forhandlingerne går i gang, fremlægger KL's økonomer en såkaldt teknisk serviceramme, der ganske enkelt er kommunens budget til serviceudgifter fra i år tillagt den forholdsmæssige ændring i den totale serviceramme.

Den tekniske serviceramme er alene et oplæg til forhandlingerne, og derfor tyder meget på, at en række af især yderkommuner med nye udligningspenge på lommen vil afvise at tage udgangspunkt i fordelingen af servicerammen for 2020. De vil i stedet kræve, at kommuner med et meget højt forbrug til service pr. indbygger skal aflevere serviceramme til de kommuner, som bruger mindst.

Og så kommer det store spørgsmål:

Er tallene i NB-Økonomis analyse udtryk for, at hovedstadskommunerne har et højere serviceniveau end provinskommunerne, eller at der er gode grunde til, at det er dyrere at levere service i hovedstaden til borgere med samme aldersprofil og socioøkonomiske profil?

Lige nu håber mange borgmestre, at regeringen vil hæve servicerammen så meget ved de kommende økonomiforhandlinger, at der er plads til, at provinskommunerne udvider deres forbrug på service, uden at hovedstadskommunerne skal skære i deres service.