Hovedstadskommunerne bruger flere penge til service end provinskommunerne, fordi borgerne i hovedstaden tjener flere penge, og dermed sikrer kommunerne større indtægter. Og det har gavnet både rige og fattige hovedstadskommuner, fordi den særlige hovedstadsudligning har sikret alle kommuner flere penge.

"Analysen viser, at hvis man er hovedstadskommune, så bruger man flere penge på service til en borger med samme sociale forhold ," siger professor i økonomistyring Per Nikolai Bukh fra Aalborg Universitet.

Han har set hovedresultaterne og metodikken i NB-Økonomis analyse. Han påpeger, at selvom analysen har samme usikkerhed som udregningen af både det demografiske og det socioøkonomiske udgiftsbehov, så ser han en klar tendens.

Ifølge Per Nikolai Bukh kan der teoretisk set være en række årsager til de højere serviceudgifter i hovedstadskommunerne:

Bruger flere penge, fordi de har flere penge

Ifølge data fra kommunale nøgletal er skatten lavere i hovedstadskommunerne, og de har sparet væsentligt mere op end provinskommunerne siden 2015, og Per Nikolai Bukh konkluderer derfor, at alt tyder på, at hovedstadskommunerne bruger flere penge til service, fordi de har haft flere penge til rådighed som følge af forhold knyttet til hovedstadsudligningen.

"I og med at der ikke er 100 procent udligning, så vil et højere beskatningsgrundlag altid give kommunerne flere penge," siger han. “Det må rent logisk være en væsentlig del af forklaringen på de højere serviceudgifter i hovedstaden,” siger Per Nikolaj Bukh.

Hovedstadsudligningen sikrer ifølge Bukh, at de ekstra i hovedstadsområdet og kommer alle hovedstadskommuner til gavn, fordi ordningen har sikret, at en væsentlig del af ekstra skatteindtægter blev i hovedstaden fremfor at blive fordelt mellem alle landets kommuner.

Professoren peger på, at mens analysen er rimelig sikker, når man ser på grupper af kommuner, så kan placeringen af de enkelte kommuner være sårbar overfor den usikkerhed, som der ved udregningen af både det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov.

“Umiddelbart er det min vurdering, at det socioøkonomiske indeks er overvurderet i kommunerne som København og Gentofte, mens det formentlig er undervurderet i en kommune som Lolland,” siger han.

____________________

Fakta: (fra kommunale nøgletal)

Udskrivningsprocent 2020:

Ændring i likviditet fra 2015 til 2019 (likviditet efter kassekreditreglen pr indbygger)