Mere end hver femte kommune har ifølge de seneste tal en kritisk lav likviditet som ballast for de økonomiske stød, som kan ramme kommunerne på grund af coronakrisen.

Selvom staten samlet set holder hånden under økonomien i landets kommuner, så står det allerede nu klart, at den enkelte kommune kan risikere store tab, fordi dens tal udvikler sig væsentligt dårligere end gennemsnittet.

Forklaringen er, at staten kompenserer kommunerne for de stigende udgifter via bloktilskuddet eller det generelle tilskuds- og udligningssystem. Hvis en kommune på grund af lokale forhold bliver ramt hårdere af krisen end gennemsnittet, så risikerer kommunerne derfor store tab, som på kort sigt skal kunne dækkes af kommunekassen.

Udover den normale usikkerhed med udgifter til ledige og faldende skatteindtægter vil kommunerne i 2021 have en ekstra usikkerhed, hvis der som ventet kommer en reform af den kommunale udligning.

Kommunerne er blevet mere konjunkturfølsomme på grund af reformer og budgetlov

NB-Økonomi har talt med en række eksperter, som er tilbageholdende med at give et absolut tal for, hvornår en kommunes likviditet er kritisk. Men der er generel enighed om, at hvis en kommunes likviditet er under 3.000 kroner, så er den så lav, at effekten fra krisen i mange kommuner vil kunne diktere, at der skal gennemføres akutte spareplaner. derfor vælger vi at betegne en likviditet under 3.000 kroner som kritisk lav.

Derudover peger flere eksperter på, at kommunerne efter strukturreformen og ikke mindst refusionsreformen er betydeligt mere udsatte for skift i de økonomiske konjunkturer end tidligere. Derfor kan fortidens tommelfingerregel om minimumslikviditeten i en kommune muligvis vise sig at være helt forældede. Samtidig spiller det også ind, at kommunerne i modsætning til under finanskrisen nu er underlagt budgetloven.

Tallene for likviditeten, som blev offentliggjort 23 marts, viser i øvrigt, at kommunernes samlede likviditet opgjort efter kassekreditreglen er faldet med godt tre milliarder fra godt 47 til 44 milliarder kroner.

Men ifølge de bagvedliggende tal er der intet, som tyder på, at man skal lægge noget særligt i det. Årsagen er, at kommunerne har haft et finansieringsoverskud på over fem milliarder kroner i 2019, og derfor skyldes ændringen balanceposteringer såsom nedskrivnings af gældsposter, manglende refinansiering af indefrosne ejendomsskatter, afdrag på langfristet gæld og andre lignende posteringer.