Statsminister Mette Frederiksen har i dag meddelt Folketinget, at regeringen forventer at fremsætte lovforslag om kommunal udligning i første halvdel af maj, og bakker dermed op om udtalelser fra social- og indenrigsminister Astrid Krag.

Statsminister Mette Frederiksen har i dag meddelt Folketinget, at regeringen forventer at fremsætte lovforslag om kommunal udligning i første halvdel af maj, og bakker dermed op om udtalelser fra social- og indenrigsminister Astrid Krag. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Statsministeren varsler lovforslag om udligningsreform

Statsministeriet har i dag meddelt Folketinget, at regeringen forventer at fremsætte lovforslag om en reform af den kommunale udligning i første halvdel af maj.

Udgivet: 16/04/2020

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Folketinget skal i den første halvdel af maj behandle et lovforslag om reform af den kommunale udligning. Det skriver statsminister Mette Frederiksen i et brev til Udvalget for forretningsordenen, hvor hun har meddelt hvilke lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte på trods af coronakrisen.

Samtidig udpeger hun 39 lovforslag, som regeringen ønsker at udskyde for at sikre, at Folketinget kan gå på sommerferie senest ved udgangen af juni.

Statsministeren understøtter dermed udtalelser fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) om, at regeringen fortsat har fuldt fokus på at indgå et forlig om en udligningsreform i denne folketingssamling, således at reformen kan få effekt fra 2021.

Læs også:
Minister: Målet er stadig en udligningsreform i foråret

Mette Frederiksen skriver samtidig i sit brev, at hun støtter bestræbelserne på, at Folketinget skal gå på sommerferie senest ved udgangen af juni. Men det får ingen betydning for en udligningsreform, idet loven skal være vedtaget og trådt i kraft senest 30. juni, hvor Social- og Indenrigsministeriet ifølge den gældende lov skal give kommunenerne meddelse om tilskud og udligning for 2021.

Sådan tegner køreplanen sig

Med statsministerens udmelding i dag tegner der sig følgende køreplan:

  • Resten af april og den første uge af maj: Forhandlinger mellem partierne. Teoretisk set kan forhandlingerne formentlig køre helt frem til midten af maj, men så bliver resten af processen presset endnu hårdere.
  • Anden uge af maj: Lovforslaget skrives færdigt ud fra den politiske aftale og fremsættes i Folketinget.
  • Fra midt i maj til midt i juni: Folketinget behandler lovforslaget.

Ovenstående køreplan betyder, at høringsfristerne for loven om kommunal udligning nødvendigvis må blive afkortet, ligesom der bliver begrænset tid til udvalgsbehandlingen i Folketinget.

Læs også:
Udligningsforhandlinger står helt stille trods ministerløfte

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27

Temaer: Udligning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]