Af Arne Ullum, [email protected]

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) afviser, at der har manglet åbenhed om en større ændring af de såkaldte aldersbestemte udgiftsbehov. En ændring, som ifølge en udregning fra ‘RimeligUdligning.nu’ har flyttet cirka 700 millioner kroner fra 85 primært forstads- og landkommuner til 13 storbykommuner.

”De årlige tekniske ændringer i udligningssystemet sker i fuld åbenhed,” siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille i en skriftlig kommentar til NB-Økonomis omtale af sagen i går. “Hvert år opdaterer Økonomi- og Indenrigsministeriet udligningssystemets parametre, så det altid er den mest aktuelle statistik, der ligger til grund for tilskudsudmeldingerne til kommunerne. De konkrete ændringer fremgår tydeligt for alle af de bekendtgørelser, der hvert år offentliggøres i forbindelse med udmeldingen til kommunerne. Således også i år,” siger han.

Ministeren udtalelser står i skarp kontrast til rapporten fra ‘RimeligUdligning.nu’, hvor det om åbenheden hedder:

“Det eneste sted, hvor mulige ændringer af enhedsbeløbene ses omtalt, er i ”Analyse af kriterier og kommunale udgiftsbehov på beskæftigelsesområdet” som er en af Finansieringsudvalgets baggrundsrapporter til ”Afrapportering af Finansieringsudvalget”, hvor det er rudimentært nævnt,” skriver ‘RimeligUdligning.nu’ og påpeger, at der er “tale om væsentlige forskydninger, som kan virke uforståelige i kommunerne, idet der er tale om en teknisk korrektion uden nærmere forklaring i tilskudsmeddelelsen.”

Minister: Det afgørende er den samlede udvikling i udligning og skatteindtægter

Ministeren forholder sig i sit skriftlige svar ikke til, om det er korrekt, som det fremgår af rapporten fra ‘RimeligUdligning.nu’, at de tekniske ændringer har flyttet 700 millioner kroner til 13 storbykommuner, men siger:

“Der er ikke noget nyt i, at opdateringerne giver bevægelser for de enkelte kommuner, som kan gå i forskellig retning i de enkelte år. For den enkelte kommune er det væsentlige den samlede udvikling i kommunens udligningsbeløb og skatteindtægter,” siger ministeren.

Ifølge rapporten fra RimeligUdligning.nu er det de største ændringer i de aldersbestemte udgiftsbehov siden 2013. Netop de aldersbestemte udligningsbehov afgør cirka to tredjedele af udligningen til de enkelte kommuner.

Ministeren forholder sig ikke direkte til, om Folketinget og finansudvalget burde have haft information om ændringerne af de statistiske grundlag for de aldersbestemte udgiftsbehov og effekten af dem, da man godkendte en årlig kompensation på 1,1 milliarder kroner i to år til 27 kommuner, som blev ramt af en anden revision af statistikkerne om indvandreres uddannelse.

Det er i vist omfang de samme kommuner, som har fået del i kompensationen på 1,1 milliarder kroner for revisionen af statistikken om udlændinges uddannelse og som nyder godt af de ændrede aldersbestemte udgiftsbehov. En række kommuner har dermed fået en overkompensation for de samlede statistik- og datajusteringer i udligningen for 2019. For København er det eksempelvis knapt 400 millioner kroner.

Opdatering er sket efter reglerne og sædvanlig praksis

Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser desuden, at “opdateringen af kommunernes aldersfordelte udgiftsbehov i 2018 er sket efter sædvanlig praksis og helt i henhold til reglerne. Enkelte nedlagte statistikker er blevet udskiftet med nye. Derudover er opdelingen af udgifter til ældre og handicappede blevet mere præcis i kommunernes budgetter fra 2018, hvilket i sig selv påvirker opdateringen i systemet. Sidstnævnte vurderes at være den primære årsag til, at de yngste ældre vejer mindre i det aldersbetingede udgiftsbehov end sidste år.”

RimeligUdligning.nu har ikke sin rapport rejst nogen tvivl om kvaliteten af det faglige arbejde hos embedsmændene i ministeriet, og i rapporten hedder det direkte, at “fagligt kan de nye opgørelsesmetoder og brugen af nye fordelingsnøgler være velbegrundede.”

NB-Økonomi har sendt en række supplerende spørgsmål til ministeren, som vi pt. ikke har fået svar på.