Kommunerne må næste år bruge 17,8 milliarder kroner på anlæg. De seneste tal fra KL viser, at anlægsbudgetter fortsat vil være 400 millioner kroner for højt i 2019, og derfor skal KL de kommende dage presse nogle kommuner til at spare.(

Kommunerne må næste år bruge 17,8 milliarder kroner på anlæg. De seneste tal fra KL viser, at anlægsbudgetter fortsat vil være 400 millioner kroner for højt i 2019, og derfor skal KL de kommende dage presse nogle kommuner til at spare.( - Foto: Henning Bagger/Scanpix)

Nu mangler kommunerne kun at skære 400 millioner for at overholde kommuneaftale

De 98 kommuner skal i de kommende dage finde nye besparelser på anlægsrammen på i alt 400 millioner kroner. Dermed undgår kommunerne at overskride de aftalte anlægs- og servicerammer og dermed at få en sanktion fra staten.

Udgivet: 27/09/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Efter massiv budgetmassage er kommunerne nu kun 400 milllioner kroner fra at nå ned på den samlede service- og anlægsramme, som er aftalt med regeringen. Det oplyser kilder med indsigt i tallene til NB-Økonomi. Alt tyder derfor på, at kommunerne når i mål inden budgetterne skal vedtages om godt fjorten dage, og dermed undgår kommunerne en sanktion fra staten.

Aktuelt ligger de samlede anlægsbudgetter 800 millioner kroner over anlægsrammen på 17,8 milliarder kroner, men til gengæld er de samlede servicebudgetter 400 millioner kroner under servicerammen på 251,9 milliarder kroner.

I praksis er det et åbent spørgsmål, om en række budgetposter er anlæg eller drift, og derfor kan kommunerne i praksis flytte et betydeligt beløb mellem de to konti. Dermed mangler kommunerne reelt kun at skære 400 millioner kroner på anlægsbudgetterne.

KL har ifølge NB-Økonomis kilder holdt de kommunefordelte tal fortrolige, og derfor er det pt. ukendt, hvem der har skåret hvor meget i forhold til de seneste kendte tal fra midt i september, der viste at kommuner var 1,5 milliarder over anlægsrammen og cirka 400 millioner under på servicerammen.

Læs også:Nye KL-tal: Kommuner skal skære 1,5 mia. på anlæg

KL får løst konflikten mellem fattige og rige kommuner

Hvis det lykkes af få landet budgetterne indenfor de aftalte rammer i økonomiaftalen, så er det en vigtig sejr for KL’s bestyrelse og formandsskab. Budgetprocessen har i år været historisk svær, fordi kommunerne samlet har fået 4,6 milliarder mere i finansering end de har lov til at bruge, og samtidig er næsten alle kommuner ved at have en fornuftig kassebeholdning.

Læs også:Voldsom strid KL: Fattige kommuner kræver, at hovedstadskommuner skærer i anlæg

Det har medført et stigende pres fra især de fattige kommuner i KL for, at de rige vækstkommuner skulle spare på deres anlægsbudgetter, som tradionelt har været markant større.

Læs også:Markante forskelle i kommunernes anlægsbudgetter - se tallene for alle kommuner her

Skatten udløser sanktioner på 240 millioner kroner

Selvom Odense og Kolding kommuner har droppet deres planlagte skatteforhøjelser, så vil de samlede kommuneskatter fortsat stige med ialt 240 millioner kroner i 2019, oplyser kilder til NB-Økonomi. Det vil i givet fald udløse en samlet straf fra regeringen på cirka 240 millioner kroner i 2019.

I det første år fordeles 75 procent af straffen til de kommuner, som har hævet skatten, men i løbet af de kommende år overføres den gradvist til alle kommuner, som dermed får skåret deres bloktilskud med 240 millioner kroner.

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Temaer: Kommuneøkonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]