Tallene viser, at de ældre i hovedstadskommunerne siden 2014 er løbet markant fra de ældre i landet som helhed.

Tallene viser, at de ældre i hovedstadskommunerne siden 2014 er løbet markant fra de ældre i landet som helhed. - Foto: Håndværkerforeningens Plejecenter i Københavns Nordvest-kvarter, hvor Håndværkerforeningens Hjemmepleje har til huse, er fotograferet mandag formiddag d. 5. juli 2010 05.07.2010 10:39. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2010)

Udgifterne til 85+ årige er nu over 13 procent højere i hovedstadskommuner

Hovedstadskommuner bruger 13 procent mere på ældre over 85 år sammenlignet med alle kommuner. Forskellen har været kraftigt stigende det seneste år. 

Udgivet: 28/08/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

De 34 hovedstadskommuner brugte i 2017 over 13 procent mere til at servicere de ældre over 85 år end kommunerne i hele landet. Dermed er forskellen på udgiftsniveauet næsten fordoblet på bare et år, viser en gennemgang af de årlige enhedsbeløb fra den kommunale udligning.

Som led i udregningen af den kommunale udligning indsamler Økonomi- og Indenrigsministeriet hvert år data for kommunernes forbrug til serviceudgifter for de forskellige aldersgrupper.

Der udregnes et gennemsnitligt forbrug i hele landet, som bruges til beregning af landsudligningen, og der udregnes et tal for de 34 hovedstadskommuner, som bruge til beregning af hovedstadsudligningen.

Tallene viser, at de ældre i hovedstadskommunerne siden 2014 er løbet markant fra de ældre i landet som helhed. Mens der i 2014 var en forskel på 5,9 procent, så er den siden steget til 13,2 procent.

Udgifterne til de 85+ årige består især af pleje og sundhedsudgifter. Tallene siger ikke noget om, i hvilket omfang de ældre i hovedstaden får en bedre service, da en del af udgifterne kan skyldes højere lønninger, højere sygefravær og dyrere huslejeudgifter på grund af højere grundpriser i hovedstaden.

Real vækst i udgifter trods sund aldring

Den kommunale udligning består i en del, som gives på baggrund af kommunernes demografiske sammensætning, mens en anden del gives på baggrund af det såkaldte socioøkonomiske indeks.

Ifølge loven skal ministeriet tage en procentdel af de faktiske udgifter i de forskellige aldersgrupper og flytte fra de demografiske tilskud til de sociale tilskud. Den procentandel stiger med 0,25 procent om året og udgør i 2019 33 procent.

Enhedsbeløbene skal dermed korrigeres for fradrag til de socioøkonomiske tilskud, hvis man vil have et billede af de faktiske udgifter.

For at få et billede af den reale udvikling i forbruget er det desuden nødvendigt at korrigere for pris- og lønudviklingen. NB-Økonomi har brugt Finansministeriets tal for “Generel pris- og lønstigning”, der vægter lønnen 60 procent og prisstigninger 40 procent.

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Temaer: Kommuneøkonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]