Af Arne Ullum, [email protected]

De mindre by- og mellemkommuner bliver kraftigt favoriseret af den måde, som KL i dag beregner den tekniske serviceramme, mens storby- og yderkommunerne bliver snydt. Det viser en analyse, som de kommunale økonomieksperter hos Dataproces har udarbejdet for Lolland Kommune.

De tekniske servicerammer kan få en afgørende betydning ved budgetlægningen for 2019, fordi de er et centralt omdrejningspunkt for diskussionerne kommunerne imellem, hvis der opstår behov for at skære i de enkelte kommuners budgetter for at sikre, at kommunerne samlet overholder den serviceramme, som er aftalt med regeringen i økonomiaftalen fra juni.

Som systemet er i dag, fordeler KL blot servicerammen mellem kommunerne i samme forhold, som deres 2018-budget. Det er en fordel for kommuner, som har et faldende udgiftsbehov, mens det presser de kommuner, som har et stigende udgiftsbehov på grund af befolkningsvækst eller stigende demografiske eller sociale forhold.

Analysen viser, at de store bykommuner og yderkommunerne ville få en større serviceramme, hvis KL fordelte den efter udgiftsbehov og ikke indeværende års budget.

Store forskelle kommunerne imellem

Mens afvigelserne pr. indbygger er begrænsede, når man ser på de fire store kommunegrupper, så bliver det mere dramtisk, hvis man ser på de enkelte kommuner.

Rettelse: I den førte version af artiklen var totaltallet for Ishøj og Tårnby Kommune ukorrekt på grund af en decimalfejl ved konverteringen af tallene. Ændringen pr. indbygger var korrekt, og de to kommuner har dermed ikke skiftet farve.Socialt belastede kommuner skal have mest

Ser man på top 25 over kommuner, som har fået for lidt i serviceramme i forhold til deres udgiftsbehov, så er det generelt kommuner med relativt mange sociale udfordringer.

Forklaringen kan enten være, at de pågældende kommuner har haft et relativt lavt forbrug i forhold til deres udgiftsbehov, som følge af mangel på finansering, eller at kommunens udgiftsbehov er steget kraftigt, og at de dermed kommer i klemme, hvis man fordeler udgiftsrammen efter det forudgående års budget fremfor det aktuelle udgiftsbehov.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at både KL’s formand og næstformand kommer fra kommuner, som taber på det nuværende system (Jacob Bundsgaard fra Århus og Martin Damm fra Kalundborg).

Taberne er meget forskellige

Listen over de 25 største tabere, hvis man fordeler servicerammen efter udgiftsbehov er mere mangfoldig.

Forslået fordelingnøgle arver skævheder fra servicebegrebet

I og med at udgiftsbehovet er baseret på udregningen af den kommunale udligning, så har den analyserede model alle de svagheder, som også ligger i udligningssystemet.

Når eksempelvis Faaborg-Midtfyn står til at skulle aflevere en betydelig del af deres tekniske serviceramme, mens f.eks. Lolland vinder stort, så skyldes en del af forklaringen eksempelvis det udskældte kriterie i udligningen for faldende folketal.

Her mister Faaborg-Midtfyn omkring 40 millioner – og det vil rent teknisk fremstå som om kommunens udgiftsbehov er faldet, selv om det reelt er udtryk for en anerkendt svaghed i den kommunale udligning.

Faaborg-Midtfyn er formentligt en af topkandidaterne til at få særtilskud som særligt vanskeligt stillet kommune, men det tilskud indgår ikke i udregningen af udgiftsbehovet.

Dermed arver den foreslåede fordelingsnøgle de skævheder, som er i det såkaldte servicetal, hvor Økonomi- og Indenrigsministeriet sammenligner en kommunens udgiftsbehov med det faktiske forbrug. Og så er logikken, at hvis kommunen bruger mere end udgiftsbehovet, så er det udtryk for at højt serviceniveau.

Ny skyts i et kommende opgør om serviceramme

Som NB-Økonomi i dag kan fortælle, så er der i år en reel risiko for, at kommunerne skal til at kæmpe om servicerammen for at finde ud af, hvem der skal skære i deres servicebudget for 2019.

Læs også:Her er første budgetprognose: Kommuner skal skære næsten tre milliarder af 2019-budgetter

Selv om KL igen og igen gentager, at den tekniske serviceramme ikke er et facit, så bekræfter flere økonomichefer, at den spiller en fremtrædende rolle i de interne forhandlinger om, hvem der skal påtage sig besparelser.

Analysen fra Dataproces kaster nu en joker ind i den diskussion. Spørgsmålet bliver, om det er mest retfærdigt at fordele servicerammen efter det historiske forbrug eller efter det aktuelle udgiftsbehov udregnet efter et udligningssystem, som kommunerne ofte klandrer for at være upræcist?

Læs også:Forstå på fem minutter: Derfor truer en markant overskridelse af servicerammen