Af Arne Ullum, [email protected]

KL og regeringen er røget ud i en åben konflikt om indholdet af den forståelse, som de to parter indgik om erhvervsfremme i maj måned, og som kort efter blev fulgt op af en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

“Det nytter ikke noget, at vi indgår en aftale med regeringen om, hvordan kommunerne fremadrettet skal bedrive erhvervsfremme, hvorefter man så i lovforslaget ændrer på afgørende parametre. Det skal bringes i orden,” siger formanden for KL’s kultur-, erhverv- og planudvalg, Leon Sebbelin (R) i en pressemeddelelse.

I en efterfølgende skriftlig kommentar til NB-Økonomi moderer Sebbelin sin kritik ved at understrege, at KL “er glade for, at det lykkedes at lande en aftale, som blandt andet gennem stærk decentral forankring sikrer, at det er virksomhedernes behov, som er i centrum. Det var KL’s ønske før forhandlingerne og det er vi meget tilfredse med, at man har lyttet til.”

Begrundelsen for KL’s anklage mod regeringen skal findes i det høringssvar, som KL har indleveret.

Hovedkonflikten skyldes ifølge høringssvaret, at der i lovforslaget står, at  “det ikke [er] tilladt for kommuner selvstændigt at varetage opgaver inden for kapitalformidling, eksportfremme, etablere en digital platform for erhvervsfremme eller iværksætte indsatser om digitalisering og ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger.”

Det mener KL er i konflikt med den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået.

“Kommunerne kan fortsat bedrive lokale udvikling på egen hånd, men kommunale indsatser, der går videre end at bedrive virksomheds i den pågældende kommune, skal fremover ske inden for rammerne af den samlede erhvervsfremmestrategi for den decentrale indsats. Det gælder bl.a. indsatser om digitalisering og ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger.”

“Der er forskel på, om de kommunale indsatser skal ske inden for rammerne af en erhvervsstrategi, eller om indsatserne ikke er tilladt. Vi mener ikke, det harmonerer med det, som blev aftalt på forhånd,” siger Leon Sebbelin i sin kommentar.

Tre ting KL ikke forholder sig til

KL forholder sig hverken i sit høringssvar eller pressemeddelse til, at KL i maj indgik en forståelse med regeringen, hvor der står:

“Der ikke må være overlap mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist.”

Endvidere hed det:

“Kommunerne vil være den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder med mulighed for erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre.”

Det afgørende punkt er her, at kommunerne ifølge teksten kun skal udføre lvejledning, for at hjælpe virksomhederne videre.

KL forholder sig heller ikke til, at der i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti eksplicit står at parterne er enige om, “at gennemføre en grundlæggende forenkling af erhvervsfremmesystemet med udgangspunkt i anbefalingerne fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme.”

Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme var i sine anbefalinger meget klare på, at kommunernes tilbud på erhvervsfremmeområdet alene skulle bestå af myndighedsbehandling og rådgivning af virksomheder, for at hjælpe dem videre til erhvervshusenes rådgivning.

NB-Økonomi har forelagt KL ovenstående kritik, men organisationen har i sit skriftlige svar ikke kommenteret den del.

Fælles forståelse var skrevet på et knivsæg

Konflikten mellem regeringen og KL ulmede allerede i den pressemeddelelse, som KL og regeringen udsendte kort efter de havde indgået en forståelse om den fremtidige erhvervsfremme.

De centrale konfliktpunkter har hele tiden været kommunernes mulighed for at yde 1:1 rådgivning til virksomhederne, udover den del, som omhandler myndighedsbetjening.

I pressemeddelelsen var det tydeligt, at regeringen lagde vægt på aftalens ordlyd om “vejledning, for at hjælpe virksomhederne videre,” mens KL formand Jacob Bundsgaard talte om “1:1 vejledning” uden tilføjelsen: “Der kan hjælpe virksomhederne videre.”

Nu skal DF og regeringen afgøre sagen

KL’s udfordring ved at hænge kritikken af lovforslaget op på formuerlingerne i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er, at det nu er op til de to parter at afgøre, om KL har ret i sin kritik.

Hvis DF fortsat står bag regeringens lovforslag, så er løbet formentligt kørt.

Det vil dog ikke ændre på, at de nye erhvervshuse bliver undfanget i en markant konflikt med mellem staten og de kommuner, som ifølge lovforslaget har en helt afgørende rolle i ledelsen af dem.