Nye regler for opgørelsen af udviklingsbistanden vil holde i mange år frem, forventer udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

Det siger hun, efter at nye regler i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD formentlig vil betyde, at dansk udviklingsbistand vokser. På papiret i hvert fald.

– Det har været en lang og sej proces at nå til enighed i OECD omkring de nye regler for, hvad man kan opgøre som udviklingsbistand.

– Jeg forventer helt klart, at dette regelsæt vil gælde i mange år. Vi lægger ikke pres på fra dansk side for at få det ændret yderligere, siger Tørnæs.

De nye regler betyder, at udgifter til afviste asylansøgere ikke længere anses for at være udviklingsbistand. Til gengæld kan udgifter til familiesammenførte flygtninge fremover tælle med.

På bundlinjen vil det formentlig betyde, at flere udgifter til flygtninge i Danmark fremover vil tælle med som udviklingsbistand. Det oplyste Finansministeriet mandag.

Det fik en række ngo’er til at udtrykke kritik. Blandt dem Mellemfolkeligt Samvirke. Generalsekretær Tim Whyte udtalte mandag følgende:

– Danmark har forsøgt i mange år at presse citronen i forhold til at medregne så mange udgifter, som vi overhovedet kunne.

– Da man så skulle lave nye retningslinjer i OECD, har Danmark nok været et af de lande, der har presset mest på for at få udgifter i eget land regnet med. Det er en ærgerlig opførsel for et land, som engang var stolt af sin bistand.

Tørnæs kalder kritikken for ubegrundet.

– Vi lever op til FN’s målsætning om at bidrage med 0,7 procent af vores bruttonationalindkomst i udviklingsbistand. Det kommer vi også til fremadrettet.

– Nu er der bare kommet en præcisering af, hvilke udgifter man i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere kan opgøre som udviklingsbistand, siger ministeren.

Med de nye regler kan landene bedre sammenligne størrelsen af udviklingsbistand med hinanden, vurderer Tørnæs.

Yderligere 290 millioner kroner kan regnes som ulandsbistand for år 2017 ifølge Finansministeriet.

/ritzau/