Af Arne Ullum, [email protected]

Finansminister Kristian Jensen har nu formelt anmodet Finansudvalget om at hæve den såkaldt paragraf 16 pulje med 102,2 millioner kroner i 2019, så der samlet bliver 300 millioner kroner, som vanskeligt stillede kommuner kan søge om andel i.

Puljen skulle ifølge loven være på knap 200 millioner kroner, og da den slet ikke er omtalt i aftalen om kommunernes økonomi for 2019 er der reelt tale om en ekstra pose penge til kommunerne. Sammenlignet med 2018 er dog tale om et fald på 50 millioner kroner, da puljen i år er hævet helt ekstraordinært til 350 millioner kroner.

Det er uklart, hvorfor regeringen vælger at hæve puljen ud over det, som den er forpligtet til ifølge aftalen med KL.

Nedsættelsen af puljen fra de 350 millioner kroner i 2018 til de lovfastsatte knapt 200 millioner kroner hældte benzin på en række udkantskommuner utilfredshed med, at kommuneaftalen indeholder en overgangsordning til 27 kommuner, som mister 1,1 milliarder kroner.

Så sent som i weekenden oplyste KL til flere medlemmer, at puljen kun ville blive de knapt 200 millioner kroner, men onsdag  oplyste KL’s næstformand, at regeringen angiveligt ville ansøge Finansudvalget om at hæve den til 300 millioner kroner.

Det er med aktstykket nu en realitet, og dermed vil en række land- og yderkommuer alle kunne se frem til en styrket økonomi i 2019, fordi kommunerne på samme tid får øget udligning som følge af revisionen af data for udlændinges uddannelse samt en forholdsmæssig andel af det løft af servicerammen på 1,2 milliarder, som også bliver var en del af kommuneaftalen.

Det skal sammenholdes med, puljen til vanskeligt stillede kommuner nu kun falder med 50 millioner kroner svarende til godt 14 procent af årets tilskud.

Det fremgår kke nærmere af aktstykket, hvilke kriterier regeringen i år vil lægge vægt på ved fordelingen af pengene.

Forholder sig ikke til om overgangsordning er del af kommuneaftalen

Regeringen har samtidig med aktstykket ansøgt Finansudvalget om 1,123 “at der i 2019 ydes et tilskud på 1.123,5 mio. kr. til de kommuner, der fra 2019 vil blive ramt af tab som følge af den revision af uddannelsesstatistikken, der er gennemført i 2017.”

Der har været fokus på, om den særlige overgangsordning til de 27 kommuner var en del af aftalen mellem KL og regeringen, og at Folketingets store partier dermed var forpligtet til at stemme bevillingen igennem Finansudvalget som følge af en aftale fra 2015 om, at partierne altid vil bære en aftale mellem regeringen og KL igennem Finansudvalget.

I aktstykket hedder det blot:

“Regeringen har tilkendegivet, at der etableres en overgangsordning for de kommuner, der fra 2019 vil blive ramt af tab som følge af den revision af uddannelsesstatistikken, der er gennemført i 2017. Der etableres en statsligt finansieret overgangsordning, hvor kommuner kompenseres fuldt ud for tabet i 2019 og 2020. Hvis en kommune forhøjer skatten for 2019 eller 2020, vil kommunens tilskud herefter bortfalde.”

Det interessante er, at regeringen har udeladt en passus om, at KL tog denne til kendegivelse til “efterretning”.

KL’s næstformand Martin Damm har tidligere anerkendt, at overgangsordningen er en del af aftalen uagtet at KL alene har taget den til efteretning.