Af Arne Ullum, [email protected]

Finansminister Kristian Jensen vil fjerne cirka 2,7 milliarder kroner af kommunernes finansering ad bagdøren. Formålet er at tvinge kommunerne til stoppe opbygningen af store kassebeholdninger. Men forslaget kan samtidig tvinge en række fattige kommuner til at skære ned i serviceudgifterne.

Konkret går finansministerens krav ifølge NB-Økonomis oplysninger ud på, at staten alene vil finansiere den såkaldte basisanlægsramme, som i 2019 vil være på cirka 14,3 milliarder kroner. Dermed vil kommunernes bloktilskud blive sat ned med 2,7 milliarder kroner sammenlignet med i år.

KL’s formand, Jacob Bundsgaard, bekræfter at regeringen ikke vil finansiere hele anlægsrammen.

“Status på forhandlingerne er, at finansministeren har rykket sig, men i den forkerte retning, så afstanden mellem parterne er blevet større. Det er ikke fordi KL’s position har ændret sig – det er fordi finansministeren har flyttet sin position, så der nu ikke er ti milliarder imellem os, men nærmere 12-13 milliarder,” siger han til NB-Økonomi.

Sådan mister kommunerne 2,7 milliarder

Man kan udregne kommunernes tab som følge af finansministerens forslag på to måder.

Hvis man antager at regeringen kommer igennem med sit krav om en anlægsramme på 16 millliarder kroner istedet for den nuværende på 17 milliarder kroner, så er det 1,7 milliarder kroner, som kommunerne mister i finansiering.

Hvis man sammenligner med årets anlægsramme på 17 milliarder, så er det 2,7 milliarder kroner, som kommunerne mister.

Da anlægsrammen gives over bloktilskuddet, så vil forslaget isoleret set medføre, at det samlede bloktilskud bliver 2,7 milliarder lavere end i år. Bloktilskuddet fordeles mellem de enkelte kommuner efter antal indbyggere.

Koster kommunerne op til 475 kroner pr. borger

Isoleret set betyder forslaget, at kommunene får cirka 475 kroner mindre i bloktilskud pr. borger i 2019 sammenlignet med 2018, og 300 kroner mindre, hvis man sammenligner med en anlægsramme på 16 milliarder kroner.

Forslaget vil ramme kommunerne vidt forskelligt. De store vækstkommuner har de seneste år haft de største anlægsbudgetter, og de vil med forslaget blive tvunget til enten at hive pengene op af kassen eller reducere deres anlægsbudgetter. Mange af de store vækstkommuner som eksempelvis København har store kassebeholdninger, og dermed vil det formentligt ikke nødvendigvis påvirke hverken anlæg eller drift i de kommuner.

En række af de fattigere kommuner har reelt brugt en del af anlægsmidlerne på driftopgaver, og derfor kan forslaget tvinge en række af de kommuner til at skære i enten anlæg eller drift.

Svarer til at skære finanseringstilskuddet ad bagvejen

Finansministerens forslag skærper konflikten mellem regeringen og kommunerne i de aktuelle økonomiforhandlinger, som i morgen ventes at gå ind i den afgørende fase.

“Nu skal vi igang med forhandlingerne, og så må vi se, om vi ikke kan nærme os hinanden, men det her trækker i den forkerte retning og gør det sværere at få lavet en aftale,” siger Jacob Bundsgaard.

Et af de centrale konfliktpunkter er det såkaldte finanseringstilskud på 3,5 milliarder kroner. Det er penge, som kommunerne de seneste seks år har fået oven i finansieringen af service og anlægsrammen.

Set under et, har kommunerne altså fået 3,5 milliarder kroner mere i finansiering end de havde lov til at bruge, og dermed er pengene endt som øgede kassebeholdninger i kommunerne. Men det gælder kun, hvis man betragter de 98 kommuner under et. Hvis man ser på de enkelte kommuner, er billedet meget mere broget.

Ifølge en opgørelse fra KL har cirka 50 kommuner indregnet finansieringstilskuddet i budgetterne, hvilket også bekræftes af udviklingen i de enkelte kommuners likviditet. For de cirka 50 kommuner vil en beskæring af bloktilskuddet derfor i et betydeligt omfang medføre nedskæringer på drifts- eller anlægsbudgettet, mens det for resten af kommunerne alene vil reducere opsparingen.

Det nye forslag ændrer ikke på, at finansministeren fortsat fastholder, at han vil fjerne hele finanseringstilskuddet. Men i realiteten er der formentligt tale om en alternativ vej til at opnå regeringens ønskede mål om at reducere overfinansieringen af kommunerne.

Ophæver en del af ændret udligning

Effekten på den enkelte kommune kompliceres af, at en revision af dataene for udlændinges uddannelse i den kommunale udligning vil flytte 1,1 milliard kroner fra kommuner med mange globale virksomheder og forskningsinstitutioner til typisk yder- og landkommuner.

En reduktion af finanseringstilskuddet og/eller en underfinansiering af anlægsrammen vil derfor ramme meget forskelligt.

De 27 kommuner, som står til at tabe i udligning, vil nu også vil tabe på bloktilskuddet. Dermed vil eksempelvis Københavns samlede tab nærme sig 750 millioner kroner – og dertil skal lægges cirka 200 millioner kroner, som kommunen taber på en ny modregning af parkeringsindtægter.

Modsat vil en reduktion af finanseringstilskuddet og/eller en underfinansiering af anlægsrammen betyde, at mange landkommuner ikke får den økonomiske fremgang, som de havde forventet på grund af revisonen af dataene for udlændinges uddannelse i den kommunale udligning.