
Finansminister Kristian Jensen (V) har sat sig selv under pres inden de afgørende kommuneforhandlinger. enten skal han lande meget stram aftale, eller også risikerer han at bryde regeringens løfte om en vækst på maksimalt 0,3 procent i det offentlige forbrug. ( - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Regionsaftale skaber pres for kommuneaftale med minimal vækst
Regionerne har fået så store udgiftsløft, at der er kun plads til minimal vækst i de kommune servicerammer, hvis regeringen skal overholde sin egen målsætning om væksten i det offentlige forbrug. Men en teknisk finesse kan måske redde finansministeren.
Udgivet: 05/06/2018
Af Arne Ullum, [email protected]
Kommunerne kan maksimalt få en vækst i servicerammen på cirka 500 millioner kroner, hvis regeringen skal overholde sin egen målsætning om at væksten i det offentlige forbrug skal holde sig indenfor 0,3 procent. Og så vil der ikke være en krone til nye udgifter i finanslovsforhandlingerne i november.
Det er den kontante virkelighed, efter finansministeren tidligt onsdag morgen lovede regionerne et løft i deres udgiftsrammer på næsten 1,2 milliarder kroner. Det efterlader kun cirka 500 millioner kroner til vækst i kommunerne og staten, hvis finansministeren skal overholde regeringens målsætning om en maksimal vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent svarende til cirka 1,6 milliarder kroner.
Tallene og udtalelserne fra regeringens ideologiske bagland understreger, at de afsluttende forhandlinger mellem regeringen og kommunerne onsdag og torsdag tegner til at blive meget svære.
Bagland vil holde regeringen fast på lav udgiftsvækst
Regeringens bagland vil forsøge at holde regeringen fast på løftet om at holde væksten i det offentlige forbrug maksimalt 0,3 procent.
“Jeg håber, at finansministeren står fast på en overordentlig stram aftale overfor kommunerne,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos. Han erkender, at der med borgerlige briller kan være en frygt for, at finansministeren er igang med at bryde regeringens løfte om en maksimal vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent.
Hos KL ser formanden Jakob Bundgaard aftalen med regionerne som et bevis på, at regeringen også mener, at der er plads til udgiftsløft.
“Aftalen med regionerne viser, at der er råderum i dansk økonomi og at der også er en vilje til at investere de steder, hvor der er et behov. Det er der i forhold til regionerne og det er der også i forhold til kommunerne. Så det er for os et signal om, at der er et råderum, som vi kan drøfte,” siger Jacob Bundsgaard.
Teknisk detalje kan redde regeringen og kommunerne
Kommunene kan muligvis hæfte deres håb op på en teknisk detalje i opgørelsen af realvæksten i det offentlige forbrug. I 2018 havde regeringen forventet en kraftigere prisudvikling i år end der rent faktisk ser ud til at komme.
Det betyder eksempelvis, at regionerne alene i år får 425 millioner kroner for meget, og billedet er det samme på kommunernes område. Det er ikke penge, som kommunene og regionerne skal betale tilbage, men de trækkes ud, når udgiftsrammen for 2019 skal beregnes.
Det betyder helt enkelt, at realvæksten i det offentlige forbrug bliver kunstigt højt fra 2017 til 2018, men også at realvæksten i de offentlige statistikker bliver kunstig lav fra 2018 til 2019.
På den måde vil en del af realvæksten i de offentlige udgifter i 2019 blive gravet ned i det, som regeringen i sin seneste økonomiske redegørelse betegnede som et teknisk forhold.
Cepos: Kommunerne kan sagtens spare
Ifølge Mads Lundby Hansen har kommunerne ikke brug for flere penge, fordi de kan “give give mere service for de samme penge ved at nedbringe sygefravær, ved at nedbringe administration, ved at konkurrenceudsætte og ved at de mest udgiftstunge kommuner lader sig inspirere at de mindre dyre kommuner.”
“Hvis man ser på væksten i det offentlige forbrug siden år 2000 og frem til 2017, så er det offentlige forbrug vokset med cirka 83 milliarder, hvor det demografiske træk kun har været på 37 milliarder. Så udgifterne er siden år 2000 vokset mere end dobbelt så meget, som det demografiske træk skulle tilsige. Så mange af de penge, som kommunerne og for så vidt også regionerne beder om de i disse år, har de allerede fået tilført. Nu består øvelsen i at få mere service ud af de mange penge, som allerede er tilført,” siger han.
Det afvises klart af KL’s formand Jacob Bundsgaard, der påpeger at kommunerne har haft en meget moderat udvikling i forbruget siden 2010.
“Vi har leveret meget stort ansvar for at rette dansk økonomi op efter finanskrisen, og det kan ses i antallet af medarbejdere og i niveauerne for de budgetter der er. Man skal ikke se sig langt omkring i kommunerne for at se, at der bliver løbet rigtigt rigtigt hurtigt,” siger han.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18
Temaer: Kommuneøkonomi







































