Finansminister Kristian Jensen (V)  afviser KL's kritik af, at regeringen ikke har leveret de regelforenklinger, som skulle give basis for effektiviseringer i kommunerne i år..

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser KL's kritik af, at regeringen ikke har leveret de regelforenklinger, som skulle give basis for effektiviseringer i kommunerne i år.. - Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali

Minister og KL er uenige om regeringen har leveret de lovede regelforenklinger

Finansministeren og KL er åbenlyst uenige om, hvorvidt regeringen har leveret de lovede regelforenklinger, som er forudsætningen for at kommunerne i år kan spare een milliard kroner på grund af effektiviseringer. Se KL's opgørelse her.

Udgivet: 01/06/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen og KL er mildt sagt uenige om, hvor mange af regelforenklingerne i kommuneaftalen for i år, som er blevet gennemført.

Opgørelsen er vigtig, fordi de aftalte regelforenklinger var forudsætningen for, at kommunerne kunne skære en milliard kroner af udgifterne uden at forringe servicen.

Mens finansminister Kristian Jensen ved den første forhandlingsrunde sagde, at 18 ud af 32 forslag er gennemført, så har KL overfor NB-Økonomi fremlagt en detaljeret opgørelse, som viser, at kun 6 ud af 22 konkrete løfter fra regeringen i kommuneaftalen for 2018 er gennemført.

Der ud over er der strid om, hvorvidt det er KL eller regeringen der har ansvaret for, at nye regler med en mere fleksibel anvisningsret til almene boliger ikke er gennemført.

Oversigten fra KL tager direkte udgangspunkt i teksten for kommuneaftalen for 2018, og heraf fremgår det at det generelt er de små og nemme sager, som regeringen het fået igennem.

To af de seks punkter handler således alene om, at der er udgivet en pjece og en vejledning, ligesom et andet punkt handler om, at kravet til halvårsregnskaber er afskaffet. De øvrige tre gennemførte tiltag er enten kun delvist gennemført eller blot igangsat.

Opgørelsen fra KL står i skærende kontrast til regeringens opfattelse. Finansminister Kristian Jensen (V) afviste i forbindelse med et tidligere forhandlingsmøde, at regeringen ikke havde leveret.

“Vi har gennemført 18 af de 32 forslag der er. 11 af dem er vi igang med – den største af dem er forenklinger af beskæftigelsesområdet, som KL udmærket godt ved, at vi er igang med at forhandle lige nu. Hvis KL ikke havde sendt et brev til transportministeren om, at de var modstander af et af de forenklingsforslag (fleksibel anvisningsret til almene boliger) vi har gennemført, så havde vi også fået gennemført det. Så hvis KL gerne vil have at forenklinger går igennem, så skulle de måske se at bakke op om de aftaler der er, istedet for at modarbejde de forslag, der er.”

Her er de store forslag, som endnu ikke er gennemført

Blandt de 16 forslag, som ifølge KL’s opgørelse ikke er gennemført er en række af de meget tunge forslag, som skulle have sikret en stor del af den milliard kroner i gevinster, som er en del af modernisterings- og effektiviseringsprogrammet.

Det gælder særligt:

  • En række forslag, der skulle sikre at kommunerne kunne drive deres botilbud mere effektivt. Det gælder blandt andet kommunernes adgang til flytte en borger fra et botilbud til andet, hvis borgerens helbredstilstand er blevet forbedret.
  • Regler om klassedannelse og holddannelse i folkeskolen
  • Fælles ledelse og fælles bestyrelse for dagtilbud og skole
  • Forenkling af lov om aktiv beskæftigelse. Regeringen forhandler pt. med forligspartierne, men det er i øjeblikket uklart, hvor stor en del af sit forslag regeringen kan komme igennem med. Forhandlingerne ventes afsluttet inden sommerferien.

Dokumentation: Her er KL’s opgørelse af gennemførte tiltag fra kommuneaftale 2018

ForslagBeskrivelseStatus
Forenkling af LAB-lovForenklet kontaktforløb og standby ordning udskudt fra medio 2018 til 2019.Ikke gennemført
Styringspjece socialområdetGennemført
Effektiv drift botilbudKlausulmodel: Der indføres hjemmel til, at kommunerne kan indskrive et krav i boligdokumenter/lejekontrakter for længerevarende tilbud efter serviceloven og almenlejeloven om, at borgeren kan revisiteres til en ny bolig, hvis borgerens plejebehov betydeligt forværres eller forbedres.Ikke gennemført
 Botilbud målrettet unge: Der indføres hjemmel til, at kommunerne kan målrette længerevarende botil­bud efter serviceloven og almenboligloven til personer med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne i al­deren 18-30 år.Ikke gennemført
 Præcisering af regler for midlertidige botilbud, således at det bliver tydeligt, hvornår kommunerne kan opsige eller revisitere borgere, der bor i midlertidige botilbud, og kommunerne nemmere kan anven­de tilbuddene til afklaringsforløb for borgere, der senere skal på et længerevarende tilbud..Ikke gennemført
 Ensartede flytteregler for længevarende boformer: Der indføres hjemmel til at opsige borgere ved om- og reorganisering af almene plejeboliger svarende til gældende bestemmelse i bekendtgørelse om lejerettigheder til beboere i længerevarende botilbud efter serviceloven.Ikke gennemført
 Afskaffelse af sondring mellem de fysiske rammer for længerevarende og midlertidige botilbud, således at kommunerne får bedre muligheder for at lade enkelte boliger/værelser udgøre hhv. midlerti­dige eller længerevarende botilbud afhængig af sammensætningen af borgere på et givent tilbud.Ikke gennemført
 Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger, hvor det skønnes, at dennes ad­færd er en hindring for at leve op til de lejemæssige forpligtigelser. Dette sikrer enslydende regelsæt for længerevarende tilbud.Ikke gennemført
 Risikobaseret tilsyn: Regeringen og KL er enige om, at driften af sociale botilbud til voksne kan tilrettelægges bedre via et øget fokus på målrettet dokumentation og ressourceudnyttelse. Som led heri indføres bl.a. et mere risikobaseret socialtilsyn.Ikke gennemført
Én borger – én planForslag om at sammentænke og forenkle kravene til de planer, der skal udarbejdes for borgeren i forbindelse med delindsatser efter forskellige love.Forventes gennemført
Afskaffelse af krav om halvårsregnskaberInitiativet er eksplicit nævnt i ØA18
Gennemført
Regler om klassedannelse og holddannelseInitiativet er eksplicit nævnt i ØA18Ikke gennemført
Forslag om mere fleksible muligheder for klassedannelser samt mulighed for organisering af undervisningen i hold med henblik på at understøtte differentierede læringsforløb.
Fælles ledelse og fælles bestyrelse for dagtilbud og skoleInitiativet er eksplicit nævnt i ØA18Ikke gennemført
Forslag om at give mulighed for fælles ledelse og bestyrelse for dagtilbud og skole i lokalområder, og at denne mulighed ikke begrænses af, at skolen eller afdelingen har færre end 300 børn.
Vederlagsfri fysioterapiInitiativet er eksplicit nævnt i ØA18Ikke gennemført
Arbejde for bedre styringsmuligheder, herunder ift visitation
Ridefysioterapi (se ovenfor)Initiativet er eksplicit nævnt i ØA18Ikke gennemført
Forenkling af indretningskrav i almenboligloven og i bygningsreglementetInitiativet er eksplicit nævnt i ØA18Delvis gennemført
Indførsel af en mere fleksibel anvisningsretInitiativet er eksplicit nævnt i ØA18Ikke gennemført
Udvidelse af muligheden for at etablere udslusningsboligerInitiativet er eksplicit nævnt i ØA18Ikke gennemført
Gennemførsel af en udbudsvejledningInitiativet er eksplicit nævnt i ØA18Gennemført
Analyse af Landsbyggefondens renoveringsordningInitiativet er eksplicit nævnt i ØA18Ikke gennemført
Inspirationskatalog til kommuner og boligorganisationer vedr. processen for nybyggeri og renoveringInitiativet er eksplicit nævnt i ØA18Ikke gennemført
Igangsættelse af arbejde om Digital post i den almene sektorInitiativet er eksplicit nævnt i ØA18Igangsat

 

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Temaer: Kommuneøkonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]