Af Arne Ullum, [email protected]

Kommunerne må bruge af deres store kassebeholdninger, hvis de  kommer til at mangle penge, når det årlige finanseringstilskud på i alt 3,5 milliard bortfalder. Det sagde finansminister Kristian Jensen (V) efter kommuneforhandlingerne i dag, hvor han fastholdt regeringens krav om at fjerne finansieringstilskuddet fra nytår.

“Vi kan se, at en række kommuner rent faktisk har øget deres likviditet ganske ganske meget. Det er klart, at hvis man ser på den samlede likviditetsudvikling fra 2013 til nu, så er det miliarder ,der ligger ekstra i kommunekasserne. Og der er jo ingen grund til at vi udsteder statsobligationer og betaler renter for at lægge pengene ned i kommunerkasserne,” siger Kristian Jensen.

Han anerkender, at en del kommuner de seneste år har brugt finansieringstilskuddet til at finansiere driften.

“Men nu vi jo i en højkonjunktur, hvor der er langt flere, som er kommet i beskæftigelse. Det må også have en betydning for kommunernes egen indtjening fremadrettet,” siger ministeren.

Han fremhæver, at det ikke kun er nogle få kommuner, som har mange penge i kassen.

“Det er ikke kun et spørgsmål om København, der har rigtig meget likviditet. En kommune som Faaborg-Midtfyn har lagt næsten en kvart milliard ekstra i kassen i løbet af fem år, så der er altså rigtig mange kommuner, der har god likviditet i dag,” siger ministeren. Han nævner formentligt Faaborg-Midtfyn, fordi kommunen er en af de kommuner, som taber markant på udligningen i 2019 på grund af den tilfældighed, som ligger i det særlige udligningskriterie for faldende folketal.

På spørgsmålet om de kommuner, som ikke har penge nok i kassen til at opveje et manglende likviditetstilskud, bare må leve med, at de bliver tvunget til at spare, siger ministeren.

“Vi forhandler – så ser vi, hvor vi lander.”

50 kommuner bliver kastet ud i sparerunde

KL’s formand Jacob Bundsgaard afviser, at det kun er nogle få kommuner, som bliver presset ud i sparerunde, hvis finansieringstilskuddet forsvinder.

“Det er cirka halvdelen af alle kommuner, som har indregnet finanseringstilskuddet i deres budgetter for de kommende år,” siger han..

Han understreger, at KL står hårdt på kravet om at kommunerne fortsat skal have et finanseringstilskud.

“Det hænger også sammen med, at man (regeringen og Folketinget) ikke var i stand til at levere en udligningsreform, Det har jo været hovedargumentet fo finanseringstilskuddet de seneste år, nemlig at kommunerne har meget forskellige vilkår for at drive kommuner under,” siger Jacob Bundsgaard.

Her ser KL og regeringen også fundamentalt forskelligt på verden.

“Vi havde gerne set, at der var kommet en udligningsreform. Det var der ikke et flertal i folketinget, der ville have, og dermed har et flertal i folketinget sagt, at den udligningsmodel vi har i dag skal fortsætte. På baggrund af det, så må vi konstatere, at så har det ekstraordinære finansieringstilskud, der skulle ligge indtil der kom en afklaring af udligningen, haft sin tid,” siger Kristian Jensen.