Af Arne Ullum, [email protected]

Det er ifølge finansministeren entydigt KL’s ansvar, at regeringen er bagud med at levere de regelforenklinger, som ifølge kommuneaftalen fra sidste år skulle sikre kommunerne samlede effektiviseringer på en halv milliard kroner.

“Jeg anerkender, at det går langsommere, men det går langsommere, fordi KL rent faktisk har foreslået, at man skulle være modstander af et af de forslag, som vi ellers havde aftalt, at vi skulle kæmpe for,” siger finansminister Kristian Jensen (V).

Han afviser dermed meget kategorisk KL’s synspunkt om, at kommunerne har været ude af stand til at gennemføre den del af de planlagte effektiviseringer på grund af, at regeringen ikke har gennemført de aftalte regelforenklinger.

“Det er forkert. Vi har gennemført 18 af de 32 forslag, der er. 11 af dem er vi igang med. Det største af dem er forenklinger af beskæftigelsesområdet, som KL udmærket godt ved, at vi er igang med at forhandle lige nu. Hvis KL ikke havde sendt et brev til transportministeren om, at de var modstander af et af de forenklingsforslag, vi havde planlagt, så havde vi også fået gennemført det. Så hvis KL gerne vil have, at forenklinger går igennem, så skulle de måske se at bakke op om de aftaler, der er, istedet for at modarbejde de forslag, der er,” siger ministeren.

KL vil have kompensation fra regeringen 

Finansministerens bredside fik imidlertid ikke KL-formand Jacob Bundsgaard til at ryste på hånden, da han kom ud fra det første møde i årets kommuneforhandlinger.

“Et af de største emner, vi har diskuteret, har været en forenkling af beskæftigelsessystemet, og det har man ikke leveret på endnu. Og nu er udsigten, som jeg forstår det, at det heller ikke kommer i 2018 – i hvert fald ikke med effekt for 2018. Så der er et kæmpe efterslæb fra regeringen,” siger KL-formanden.

Han nævner desuden det specialiserede socialområde, hvor man ifølge Bundsgaard to år i træk har aftalt, at kommunerne skal have bedre værktøjer til at styre økonomien.

“Det har man heller ikke været i stand til at levere, og det gør,  at man oplever et kæmpe udgiftspres på det specialiserede socialområde. Derfor er vi nødt til at få de styringsværktøjer. Kan man ikke levere det, så må man levere de ressourcer, det affføder, at man ikke kan få Folketinget til at være med på at give os nogle rammer, der kan fungere.”

KL-Formanden nævner desuden beredskabsområdet, hvor kommunerne ifølge Bundsgaard gennemførte de sammenlægninger, der var aftalt med regeringen.

“Da det så kom til stykket, kunne staten ikke levere. Der var opstået en ny situation, der gjorde, at man alligvel ikke kunne lave de effektiviseringer og skabe den synergi med de kommunale beredskaber, som man havde stillet os i udsigt,” siger Bundsgaard.

KL formanden vil ikke sætte præcise tal på, hvor meget regeringen skylder kommunerne på grund af den manglende regelforenkling, men siger dog, at tallet er mindre end de samlede aftalte effektiviseringer på 500 millioner kroner, fordi der “trods alt er leveret noget.”