Arne Ullum, [email protected]

Dagens sammenbrud i forhandlingerne om en ændring af den kommunale udligning kan give provins- og yderkommunerne en uventet fordel, når politikerne forventeligt om et eller to år vender tilbage til sagen.

Årsagen er, at der er en tradition for, at Finansieringsudvalget altid sammenligner nye forslag med det seneste års udligning.

I rapporten fra februar i år blev tabene for en række hovedstadskommunerne meget dramatiske, fordi revisionen af data på udlændingeområdet indgik i tallene.

Det vil være anderledes næste gang. Så vil rapportens oversigt over effekten for de enkelte kommuner ifølge den hidtidige tradition tage udgangspunkt i data for 2019 eller 2020, og dermed vil hovedstadskommunernes tab på indførelsen af de nye data for udlændinges uddannelsen ikke blive regnet med – præcis som det ikke har fremgået, at provinskommunerne gradvist over de seneste år har tabt på den manglende registrering af udlændinges uddannelse.

Minister har fremhævet metodikken

En kilde med indsigt i Finansieringsudvalget arbejde påpeger dog, at udvalget på trods af traditionen kan vælge at levere supplerende sammenligninger, hvor hovedstadskommunernes tab fra 2018 til 2019 fremgår.

Erfaringen siger dog, at både offentligheden og politikerne fokuserer på de traditionelle hovedskemaer i rapporterne fra Finansieringsudvalget, som tager udgangspunkt i forslaget sammenlignet med det seneste kendte år.

På samme måde vil udkantskommuner med faldende folketal også nyde godt af, at en sammenligning vil tage udgangspunkt i data for 2019 eller 2020, hvor tilskuddet pr. mistet borger ventes at stige til hhv. cirka 145.000 og helt op omkring 180.000 kroner.

Hvis et kommende forslag fastlåser værdien af tilskuddet pr. mistet borger til de cirka 93.000 kroner som blev foreslået i de aktuelle forhandlinger, så vil udkantskommunerne fremstå med et tab på mellem 600 millioner og 1 milliard kroner.

Traditionelt har det altid ved udligningsforhandlinger været en fordel at fremstå med så stort et tab som muligt. Årsagen er, at det er næsten umuligt for politikerne og offentligheden at vurdere de faktiske niveauer for udligningen, og derfor kommer der meget fokus på ændringerne.

Ministeren har været udsat for en heftig kritik fra blandet andet Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) for at skjule effekten af forslaget om en fastlåsning af kriterieværdien for faldende folketal, fordi man beregnede på basis af 2018 tal.

Ministeren har i sine svar argumenteret meget præcist for, at Finansieringsudvalget altid tager udgangspunkt i data fra det senest kendte år. Dermed har ministeren bevidst eller ej været med til at cementere, at den metode også skal bruges i fremtiden.