Af Arne Ullum, [email protected]

Bykommunerne og Vestegnen bliver taberne og land- og yderkommunerne vinderne, hvis en af de to centrale modeller i rapporten fra Finansieringsudvalget bliver gennemført.

Finansieringsudvalget fremlagde i aftes fem modeller for politikerne, men de to af modellerne bliver reelt skudt ned af udvalget selv, og en tredje vil medføre et stigende tab for yderkommunerne. Udvalget selv advarer mod modellen og den strider direkte mod krav fra Dansk Folkeparti om hjælp til yderkommunerne.

Derfor samler interessen sig om de såkaldte model 3 og 4, som er meget ens. Model 3 er den mest vidtgående og den vil udløse forandringer, som alt andet lige vil hæve skatten med 0,22 procent i hovedstadskommunerne, og sænke den lidt mindre i resten af landet.

I 2017 var skatteprocenten i hovedstaden 1,22 procent lavere end i provinsen, og den forskel vil model 3 med andre ord reducere med omkring en tredjedel.

Ved at reducere udlændingeudligningen mindre end de objektive analyser tilsiger, favoriserer model 4 bykommunerne lidt, og dermed bliver tabene her lidt mindre, ligesom land- og yderkommunernes gevinst bliver lidt mindre.

• Beskæftigelsestilskuddet indarbejdes i den generelle udligning.
• Et nyt kriterie, som giver flere penge til kommuner, som ligger i landsdele med høj ledighed.
• Et nyt kriterie for 45-64 årige med begrænset erhvervserfaring, som afspejler risikoen for, at borgerne i en kommune ender på offentlig forsørgelse.
• Grænsen for, hvornår en kommune kan få ekstra udligning på grund af højt strukturelt underskud, hæves fra de nuværende 95 procent af landsgennemsnittet til 105 procent.
• Kriteriet for faldende folketal ændres, så enhedsbeløbet låses fast.
• Udlændinge tæller kun med i opgørelsen af ”25-49 årige uden erhvervsuddannelse” og ”Børn i familier med lav uddannelse”, hvis de var under 20 år på indvandringstidspunktet.

Den eneste forskel på de to modeller er, at ændringen af udlændingeudligningen i model 3 tilpasses fuldt ud i forhold til udvalgets analyser, hvilket vil sige at både bidrag og tilskud halveres, mens den justeres mindre til fordel for især bykommunerne i model 4.

Som det fremgår af de to Danmarkskort, så er effekten i begge tilfælde med få undtagelser, at bykommunerne mister udligning, mens  især land- og yderkommuner vinder på omlægningen.

Udvalget er tæt på selv at aflive model 5:

Udvalget har også udarbejdet en model 5, som afbøder en del at storbyernes tab i forhold til model 3, primært ved at hæve grænsen for udligning af højt strukturelt underskud til 115 procent.

Udvalget er dog tæt på selv at slå modellen ihjel med følgende konklusion:

“Modellen indebærer imidlertid en tendens til et finansielt tab for yderkommunerne, som stiger over tid. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at følge op på denne udvikling efter nogle år, hvis denne model gennemføres.”

Der ud over vil de stigende tab for yderkommunerne stride direkte mod Dansk Folkepartis hovedkrav om, at især yderkommunerne skal hjælpes ved denne reform.