Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er en stor udgift for statskassen, som gik glip af 36 milliarder kroner i 2015.

Det viser en beregning fra Finansministeriet.

Her kan du læse hvorfor:

* Indvandrerne er i mindre grad i job.

I gennemsnit har langt færre ikke-vestlige indvandrere job eller en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed bidrager de i langt mindre grad med skatteindtægter, end folk i job gør.

Det er kun halvdelen af de 25 til 64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i beskæftigelse. For personer af dansk oprindelse er det omkring 79 procent af samme aldersgruppe, som er i job.

Det er kun omkring 36 procent af de ikke-vestlige indvandrere, som bidrager positivt til statskassen. Kigger man på etniske danskere, er tallet cirka 71 procent.

Hvis flere ikke-vestlige indvandrere fik job, ville det ændre markant på billedet.

* Flere børn.

Ikke-vestlige indvandrere har i forhold til folk af dansk oprindelse flere børn.

Ud af de 36 milliarder i årligt minus er det således de 17 milliarder kroner, som kan føres tilbage til deres efterkommere – altså børn og unge.

Da børn ikke betaler skat, men derimod trækker på velfærdssamfundets ydelser, betyder det, at de koster statskassen. Eksempelvis gennem udgifter til børnepasning og uddannelse.

Kommer flere unge efterkommere i job, vil det trække mindre på de offentlige ydelser og bidrage mere gennem skat.

Blandt de ikke-vestlige efterkommere er cirka 91 procent under 30 år.

* Asylansøgere trækker ned.

En betydelig del er kommet til Danmark som asylansøgere eller familiesammenførte. Personer med sådanne opholdsgrundlag giver et større minus på 9 milliarder kroner.

Folk, der er kommet hertil for at arbejde – med erhverv som opholdsgrundlag – bidrager til gengæld med et plus på 6 milliarder kroner.

Fra 2016 er antallet af nytilkomne asylansøgere dog væsentligt reduceret.

* Underskud i alle aldre.

Endelig har ikke-vestlige indvandrere ikke det samme livsforløb ud fra en rent økonomisk betragtning.

Den gennemsnitlige etniske dansker giver minus de første 20 år af livet på grund af eksempelvis skolegang og studiestøtte. Derefter går regnskabet generelt set i plus i de år, folk er på arbejdsmarkedet og i minus, når de går på pension.

De ikke-vestlige indvandrere går aldrig i plus.

Kilde: Finansministeriets “Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015”.

/ritzau/