Af Arne Ullum, [email protected]

En række kommuner – primært storbykommuner – med mange højtuddannede udlændinge skal i fremtiden aflevere omkring 1,2 milliarder kroner om året til resten af landets kommuner. Det er penge, som kommunerne de seneste år har fået for meget, fordi Danmarks Statistik ikke opgjorde udlændinges uddannelse korrekt.

Finansieringsudvalget giver dermed som ventet de kommuner ret, som har hævdet, at der var opstået en fejl i den kommunale udligning på det område.

Men samtidig kasserer udvalget de tal fra Danmarks Statistik, som især en række provinskommuner har brugt til at udregne tabet. Årsagen er, at de nye tal er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor kun 37 procent har svaret.

“Der er imidlertid store usikkerheder forbundet med den undersøgelse, som ligger til grund for Danmarks Statistiks bagudrettede revision af uddannelsesstatistikken. Der er således tale om en spørgeskemaundersøgelse af selvopfattet uddannelsesniveau med en svarprocent på 37. Der er også forskel på anvendeligheden af uddannelse taget i udlandet. Hertil kommer, at der ikke er taget stilling til videre opdateringer af uddannelsesstatistikken, for så vidt angår indvandrere. Det vurderes derfor, at anvendelse af disse oplysninger vil indebære en væsentlig usikkerhed i kriteriet,” hedder det i rapporten.

Justerer istedet det gamle kriterie

Finansieringsudvalget har istedet valgt at justere det gamle kriterie. Det grundlæggende problem var, at  udlændinge uden oplyst uddannelse talte med som lavtuddannede, uagtet at en stor del af dem havde meget lange uddannelser bag sig, og at disse højtuddannede udlændinge samler sig i relativt få kommuner.

Populært sagt fik Gentofte social udligning til udenlandske forskere, fordi de i statistikken fremstod som ufaglærte med høj risiko for lav løn og sociale problemer.

Udvalget har derfor valgt helt at pille udlændinge, som var over 20 år på indrejsetidspunktet,  ud af kriteriet for “25-49 årige uden erhvervsuddannelse”. Samtidig ændres kriteriet “børn i familier med lav uddannelse”, så familierne ikke tæller med “hvis hovedpersonerne i familien var over 20 år på indvandringstidspunktet”.

Fordelen er ifølge rapporten, at dataene dermed bliver helt entydige og sikre, fordi alderen på indvandringstidspunktet er tilgængelig som en traditionel registeroplysning, og ikke er afhængig af indvandrernes egne svar.

Giver stort set samme resultat

Umiddelbart ser det ud til, at Finansieringsudvalgets metode stort set giver samme resultat, som hvis man brugte de data, som Danmarks Statistik lagde frem i efteråret 2017.

Eksempelvis ville København Kommune ifølge kommunens egne udregninger miste 561,1 millioner kroner, hvis man regner ud fra tallene fra Danmarks Statistik og med Finansieringsudvalgets metode taber kommunen 567,9 millioner kroner.