Breaking: Forhandlinger om udligning starter i aften

Forhandlinger om reform af den kommunale udligning går igang i aften. Rapporten fra Finansieringsudvalget ventes offentliggjort i aften eller i morgen tidlig.

Udgivet: 21/02/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Forhandlinger om en justering af den kommunale udligning starter i aften i Økonomi- og Indenrigsministeriet, erfarer NB-Økonomi fra centralt placerede kilder.

På mødet i aften får kommunalordførererne fra de brede partier præsenteret den rapport, som det særlige Finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet har arbejdet på siden udvalget fik sit kommissorium i 2015.

Efter hvad der oplyses til NB-Økonomi vil regeringen herefter frigive rapporten til offentligheden umiddelbart efter mødet – formentligt i morgen tidlig.

Regeringens koordinationsudvalg har besluttet, at regeringen ikke umiddelbart kommer med et udspil til en politisk aftale, men derimod vil lægge sig i baghjul på Finansieringsudvalget, som efter det oplyste har valgt at holde sig tæt til det relativt stramme kommissorium.

Der er tale om et såkaldt sættemøde i aften. Det vil sige, at ordførerne får gennemgået hovedkonklusionen i rapporten, ligesom der på mødet aftales en køreplan for forhandlingerne.

NB-Økonomi dækker rapportens indhold indgående i morgen.

 

 

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Temaer: Udligning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]