Af Arne Ullum, [email protected]

De fattigste udkantskommuner kan godt vinke farvel til store ekstratilskud via reglerne for faldende folketal, hvis politikerne følger en meget klar anbefaling fra Finansieringsudvalget.

“Det er særligt kriteriet ”Nedgang i befolkningstallet”, der har udvist og fortsat vil kunne vise markante udsving i et omfang, som må betegnes som uhensigtsmæssigt,” skriver udvalget, som kommer med en meget klar anbefaling af, at kriteriet ændres markant.

Problemet med kritieriet har været, at det fordeler en fast sum på cirka 2,1 milliarder kroner mellem de kommuner, som har haft faldende folketal de seneste fem år. På grund af stigende befolkningstal i landet generelt de seneste år, så er det færre og færre kommuner, som omfattet af kriteriet og dermed skal dele de 2,1 milliard kroner.

Det betyder, at tilskuddet til hver borger, som en kommune har mistet i sit befolkningstal,  har været kraftigt stigende og i år nåede det op på cirka 100.000 kroner.

Udvalget havde overvejet helt at fjerne kriteriet, men det ville ramme en række yderkommuner meget hårdt, fordi en række af de socioøkonomiske kriterier ifølge udvalgets rapport har en tendens til at favorisere bykommunerne. Ved at beholde kriteriet opvejes denne favorisering af bykommunerne, men altså kun i relation til de fattigste yderkommuner med faldende folketal.

Kriteriet bliver låst

Udvalget foreslår, at kriteriet flyttes over fra de sociale kriterier og over til de demografiske kriterier. Det betyder, at beløbet pr. borger, som er omfattet af kriteriet, ikke vokser, når antallet falder. Udvalget foreslår, at taksten fastsættes på niveauet for i år.

I praksis vil det formentligt betyde, at mange udkantskommurne ikke blot går glip af en forventet ekstraindtægt, men også vil tabe penge de kommende år, fordi faldet i befolkningstallet også her er aftagende. De seneste år er det opvejet af den stigende afregning pr. mistet borger, men det er altså slut fra 2019, hvis det står til Finansieringsudvalget.

De overskydende penge fra det faldende folketal går ind i den store pulje, og dermed vil ændringen ikke direkte gavne eksempelvis de tre fynske kommuner, som står til at tabe samlet 150 millioner kroner på ordningen i 2019.

Fakta: Det skriver udvalget om faldende folketal

Kriteriet ”Nedgang i befolkningen” kan opfattes som relativt ustabilt, da små ændringer i kriteriet kan give relativt store bevægelser i tilskud og udligning. På den baggrund har det været overvejet at lade kriteriet udgå af udgiftsbehovsopgørelsen. Det har imidlertid store byrdefordelingsmæssige virkninger for nogle yderkommuner, og samtidig tyder analyserne på, at der er behov for strukturelle kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen til at balancere det forhold, at nogle socioøkonomiske kriterier kan tendere til at ”overvurdere” bykommuners udgiftspres på overførselsområdet.

Da befolkningstilbagegangskriteriet er svært at udelade af udgiftsbehovsopgørelsen uden markante byrdefordelingsmæssige forskydninger for visse kommuner, søges det dog gjort mere stabilt ved at fastlåse kriteriets ”enhedsbeløb”. Samtidig flyttes kriteriet til det aldersbestemte udgiftsbehov.

Fastlåst ”enhedsbeløb” sikrer kun i et vist omfang mere stabilitet, idet det alene betyder, at kriterieværdien for den enkelte kommune er uafhængig af befolkningsudviklingen i de øvrige kommuner. Der lægges derfor også op til i de foreslåede udligningsmodeller i kapitel 9, at kriteriet skal indgå med samlet lavere vægt i systemet end i dag.