S: Netflix og HBO skal i fremtiden bidrage til finansiering af dansk indhold

Socialdemokratiet vil tvinge de store streaming-giganter Netflix og HBO til at bidrage til udviklingen og finansieringen af dansk indhold.

Udgivet: 21/02/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Socialdemokratiet vil i de kommende medieforhandlinger foreslå, at de store streamingtjenester skal til lommerne og bidrage til finanseringen af dansk indhold.

S har tidligere kredset om idéen sammen med Dansk Folkeparti og kritiseret internationale streamingtjenester for at “nyde godt af dansk kultur uden at bidrage til udviklingen af den.” Det skriver DR.

Netflix alene omsætter årligt for mere end en milliard kroner i Danmark uden at bidrage til udviklingen af dansk indhold, mener Mogens Jensen, Socialdemokratiets kultur- og medieordfører.

“Vores vigtigste krav ved de kommende medieforligsforhandlinger er, at vi i fællesskab bruger de redskaber, vi kan bruge til at få de internationale aktører til at bidrage til dansk indholdsproduktion,” siger han til DR.

Socialdemokratiet foreslår derfor, at streamingtjenester skal bidrage med fem procent af deres indtjening i Danmark til en fond, som producenter af dansksproget indhold kan søge penge hos.

Minister er afvisende

Selv om forslaget fra Socialdemokratiet minder ganske meget om et forslag fra et ekspertudvalg under Kulturministeriet fra december 2017, så er kulturministeren modstander af forslaget.

– Jeg tror ikke, at det løser de udfordringer, som danske medier står over for, siger Mette Bock til DR. Hun peger desuden på, at Netflix allerede er på vej til at investere i flere produktioner i Danmark.

Regeringen ventes at komme med sit udspil til et medieforlig om kort tid.

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]