13 kommuner står til at miste samlet omkring en kvart milliard kroner på et særligt kriterie i den kommunale udligning om faldende folketal. Til gengæld står 13 primært udkantskommuner til at få det samme beløb i gevinst.

Det viser en udregning, som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af en analyse af de nye folketal, som analysefirmaet Dataproces har foretaget af de folketallene fra udgangen af 2017, som netop er blevet offentliggjort.

Dataproces er et af landets førende konsulenthuse indenfor kommunal økonomi. Firmaet har fået tallene i en særkørsel fra Danmarks Statistik, og firmaets analytikere har udregnet dem efter præcis den model, som Økonomi- og Indenrigsministeriet bruger til at udregne den kommunale udligning.

De dramatiske effekter af selv små ændringer i folketallet kan medføre, at der kommer ekstra fokus på et ønske om at ændre kriteriet for faldende folketal, når Folketingets partier om kort tid indleder forhandlinger om en justering af den kommunale udligning med virkningen fra 2019.

Dermed er både tab og gevinster i år særligt usikre, fordi politikerne kan nå at ændre reglerne for udligningen inden pengene udløses.

Tre fynske kommuner taber omkring 150 millioner kroner

De nye folketal rammer især de fynske kommuner. Faaborg-Midtfyn står alene til at tabe cirka 60 millioner kroner eller cirka 1200 kroner pr. borger. Til sammenligning ville det svare til, at Københavns Kommune tabte omkring trekvart milliard kroner.

Nummer to og tre på listen over de største tabere er også fynske kommuner, og dermed står de fynske kommuner til at tabe omkring 150 millioner kroner. Svendborg bliver ramt med 860 kroner på indbygger, mens Svenborg mister næsten 1.000 kroner pr indbygger.

Det er bemærkelsesværdigt, at tidligere udprægede udkantskommuner som Guldborgssund og Langeland, nu har så meget fremgang, at de må lide den tort at tabe penge på udligningen.

Udregningen af ekstra udligning for tabt folketal er relativ kompliceret. Årsagen er, at man skal lægge de enkelte år med fald de seneste fem år sammen. Det betyder, at en kommune, som har haft tre år med fald og to år med vækst, kan få en kriterieværdi, som er langt højere end det faktiske fald.

Det betyder eksempelvis, at en kommune som Guldborgsund får udligning efter et teknisk fald i folketallet på 620, selv om folketallet reelt kun er faldet med 121 de seneste fem år. Det betyder, at kommunen får omkring 700.000 kroner pr borger, som den har mistet set over de seneste fem år.

Een kommune kan ende med at score omkring to milliarder

Kriteriet for faldende folketal har været omdiskuterede ved de seneste to ændringer af udligningssystemet. Årsagen er, at kommuner med faldende folketal i realiteten deler en pulje på cirka to milliarder kroner. Teoretisk set betyder det, at en kommune med en tilbagegang i folketallet på en borger kunne få hele puljen på to milliarder kroner.

I disse år stiger folketallet generelt i Danmark, og det betyder at færre og færre kommuner skal dele de to milliarder kroner. Derfor er værdien af en mistet borger steget kraftigt de seneste par år. Alene fra 2018 til 2019 stiger beløbet for de fleste kommuner uden for hovedstaden fra omkring 95.000 kroner til cirka 135.000 kroner.

Men det er vel at mærke i forhold til det teknisk udregnede fald, som ofte er både tre og fire gange større end det reelle fald. Derfor er værdien af en mistet borger nu mellem 135.000 og helt op til 700.000 kroner. Den gevinst kommer især kommuner til gavn, som ikke er ramt af en konstant siveblødning af borgere.

Systemet bliver endnu mere ekstremt for de kommuner, som er gået fra befolkningstilbagegang til fremgang. Assens Kommune er det mest ekstreme tilfælde. Her vil otte ekstra tilflyttere koste kommunen omkring 40 millioner kroner.

Udkantskommuner får stor gevinst

Vinderne i det komplekse spil om udligningskronerne fra faldende folketal er de udkantskommuner, som fortsætter med at have befolkningstilbagegang. Hvis man ser bort fra Albertlund, så er alle øvrige kommuner med gevinster over 5 millioner kroner blandt de kommuner, som i en bred forståelse er udkantskommuner.

Årsagen til gevinsten er ikke at befolkningstallet er stigende, men derimod de stigende tilskud pr. mistet borger. Lolland Kommune får omkring 45 millioner kroner ekstra, fordi kommunen nyder godt af den stigende værdi pr. tabt borger. Men kommunen skal til gengæld være opmærksom på, at en meget stor del af tilskuddet skyldes et kraftigt fald i folketallet fra 2013 til 2014, og det vil ikke tælle med ved beregningen af udligningen i 2020.

Fakta: Sådan beregner man nedgang i befolkningstallet

Opgørelsen sker over en 5-årig periode og foretages som summen af nettofald i en kommunes folketal fra et år til det følgende for hvert af årene i perioden 2011-2016, hvor kommunen har haft en nedgang i befolkningstallet, og kun hvis kommunen har haft et samlet fald i folketallet.

Beregnet årlig nedgang i befolkningstallet over perioden

For kommuner, som ikke har haft et samlet fald i folketallet over den 5-årige periode, men som har haft en nedgang i befolkningen på mere end 0,5 pct. over de seneste 2 år, opgøres nedgangen som summen af de årlige nedgange over den seneste 2-årige periode. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen.

Kilde: Kommunal udligning og generelle tilskud 2017, Økonomi- og Indenrigsministeriet.