Af Arne Ullum, [email protected]

En omstridt regel i den kommunale udligning sender rystelser igennem især en række udkantskommuners økonomi. Det er den særlige støtte til kommuner med faldende folketal, som i 2019 vil flytte omkring en kvart milliard kroner fra 14 primært lidt bedre stillede udkantskommuner til primært de dårligst stillede udkantskommuner.

Det viser en analyse fra Dataproces, der er et af Danmarks førende konsulenthuse indenfor udligning og kommunale data. Eksperterne hos Dataproces har fået Danmarks Statistik til at trække præcis de samme tal, som Økonomi- og Indenrigsministeriet bruger, når de skal fastsætte den kommunale udligning.

NB-Økonomi har på baggrund af tallene udregnet effekterne på udligningen. Udregningerne er omfattet af en vis usikkerhed, men de giver et meget klart billede af store ændringer for en række kommuner.

NB-Økonomi har testet tallene med økonomerne i en række af de ramte kommuner, og der er overenstemmelse med kommunernes egne udregninger indenfor 5-10 procent.

NB-Økonomi har regnet på bruttoeffekten, hvor der flyttes cirka to milliarder kroner på grund af reglen om faldende folketal. Nettoeffekten – altså effekten hvis man neutraliserede kriteriet – er cirka 1,7 milliarder kroner.

Tallene er udregnet for de gældende regler. Folketinget går om kort tid i gang med at forhandle om en justering af reglerne, og det er planen at ændringerne skal træde i kraft fra 2019. Det vil naturligvis ændre tallene for de enkelte kommuner afgørende.

Sådan har vi gjort:

Analysen fra Dataproces:

Tallene til at udregne antallet af hits i kriteriet bygger på Danmarks Statistiks kvartalsvise opgørelser af betalingskommunefolketallet, som de trækker direkte fra CPR-registreret. Om en kommune udløser kriteriet eller ej, (vi tager udgangspunkt i udligningen for 2019) afhænger af om kommunens betalingskommunefolketal er lavere 1. januar 2018 end 1. januar 2013.

Såfremt dette er tilfældet, vil faldet i de år, hvor der har været fald i kommunens betalingskommunefolketal, blive lagt sammen for at udregne antallet af hits. Derfor kan vi efter 1. januar-opgørelsen sikkert sige, om en kommune udløser kriteriet eller ej, og med hvor mange hits en kommune udløser kriteriet.

Kilde: Michael Hjort, teamleder for Digital Indtægtsoptimering, Dataproces.

Udregning af effekten foretaget af NB-Økonomi:

Det samlede sociale udgiftsbehov er i år 19.897 kroner pr. borger, hvilket giver et samlet socialt udgiftsbehov på landsplan på 115 milliarder kroner.

To procent af dette udgiftsbehov fordeles efter kriteriet faldende folketal, hvilket umiddelbart giver 2,3 milliarder kroner.

De fleste kommuner udenfor hovestaden, som opfylder kriteriet for faldende folketal, har en udligningsgrad på 93 procent, og dermed skulle det faldende folketal fordele 2,14 milliarder kroner. Der er imidlertid en række usikkerheder på grund af samspil i udligningssystemet, og derfor har vi lidt konservativt valgt at basere beregningerne på en samlet bruttofodeling på to milliarder kroner.

I 2019 er det samlede fordelingstal på landsplan for faldende folketal 14.512, og det betyder at hvert fordelingstal udløser cirka 135.000 kroner.

Bemærk, at faldende folketal ikke indgår i Hovedstadsudligningen og derfor får Albertslund Kommune kun udligning i landsudligningen svarende til 61 procent svarende til knapt 90.000 kroner pr. enhedstal.

Det betyder, at der kan være en usikkerhed på 5-10 procent på tallet, og det er derfor at NB-Økonomi hele tiden omtaler cirkatal.

NB-Økonomi har testet udregningerne med en række af de ramte kommuner, og tallene ligger i alle tilfælde indenfor 5-10 procent. Kommunernes tal er typisk lidt højere.