Analyse af Arne Ullum, [email protected]

Nyheden om de absurde effekter af kriteriet om faldende folketal kommer formentligt meget på tværs af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Billes (LA) ønske om den mindst mulige justering af den kommunale udligning.

Ministeren har ifølge oplysninger til NB-Økonomi fået opbakning i regeringen til en begrænset reform, som primært vil ændre den særlige udlændingeudligning og fremadrettet indregne oplysninger om udlændinges uddannelse.

Men den strategi er truet, hvis det åbenlyst dysfunktionelle kriterie for faldende folketal skal ændres. Årsagen er, at kriteriet brutto fordeler mere end to milliarder kroner og netto 1,7 milliard kroner.

Dermed vil en isoleret afskaffelse sende en meget stor del af udkantskommunerne direkte mod fallitten, fordi de samlet ville miste 1,7 milliarder kroner, hvilket er det beløb, som kriteriet netto omfordeler. Og det er netop de kommuner, som både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har erklæret skal hjælpes i en aftale om den kommunale udligning.

Det efterlader ministeren med tre muligheder:

At fortsætte med kriteriet som hidtil:

Som dagens dækning efter de nye tal fra analysefirmaet Dataproces viser, så bliver effekterne af kriteriet så absurde, at det formentligt er politisk uacceptabelt. Ingen kan forklare fornuften i et system, som betyder at eksempelvis Guldborgsund Kommune i de kommende år mister store beløb i udligning, fordi kommunens strategi for vækst og udvikling er ved at lykkes.

Samtidig vil en fortsættelse af kriteriet fange en række udkantskommuner i en fattigdomsfælde, fordi den tabte udligning mange gange vil opveje gevinsten af ny vækst i befolkningstallet.

Umiddelbart ville det være den bedste løsning. Problemet er bare, at embedsmændene i 2012 brugte omfattende analyser på at finde en bedre løsning. De forsøgte med seks forskellige versioner, og den model, som nu er ved at bryde sammen, var den bedste de kunne finde.

En isoleret afskaffelse eller nedtoning af kriteriet:

En isoleret afskaffelse af kriteriet om faldende folketal vil fjerne 1,7 milliarder kroner fra 15-20 af Danmarks fattigste kommuner og sende mange af dem i økonomisk kaos og formentligt også tvinge dem under administration af økonomi- og indenrigsministeren.

En anden mulighed kunne være at nedskalere vægtningen af kriteriet, så puljen størrelse falder i takt med, at antallet af kommuner falder ud af kriteriet. Umiddelbart vil det være logisk, men det vil stadig medføre, at politikerne tager penge fra udkantskommunerne. Og det vil med sikkerhed bringe ministeren på direkte kollissionskurs med Dansk Folkeparti. Det vil så kræve, at man øger puljerne til særligt udsatte kommuner, men det er stik imod ønsket om at undgå et stadig mere politiseret system.

En større ændring af kritierne til særlig støtte for udkantskommuner:

Tilbage er der reelt kun en større ændring af de sociale kriterier, som særligt retter sig mod udkantskommuner. Kunsten vil for ministeren være, at holde ændringerne indenfor en snæver gruppe af kommuner, men det er i praksis meget vanskeligt. Det understreges af, at embedsmændene i Finansieringsudvalget allerede ved 2012 rapporten afprøvede en lang række kriterier for at hjælpe de kommuner, som fik penge fra kriteriet for faldende folketal. Det lykkedes ikke, og derfor vil det kræve en ny ide, som ikke har været testet før.

Hvis ikke embedsmændene kan finde frem sådan en ny ide, så kan problemerne med kriteriet for faldende folketal være en afgørende brik i at udløse en større reform af den kommunale udligning.

Det vil skabe store problemer internt i regeringen, hvor De Konservative og Liberal Alliance kæmper for en minimal justering af udligningen, mens Venstre ønsker en større reform.