Aftalen om finansloven for 2018 påvirker kommunerne på en række områder. De vigtigste er:

• Der kommer sundhedspolitisk udspil om sammenhængen i det nære sundhedsvæsen.
• Der indføres frit valg for genoptræning, som reelt er en behandlingsgaranti med en ventetid på maksimalt syv dage efter udskrivning.
• Strategi for data og digitalisering på sundheds- og ældreområdet.
• Styrket ældrepleje med en række puljer til kommunerne.

NB-Økonomi bringer her aftaleteksten på ovenstående områder:

Udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at afsætte 216 mio. kr. i 2018, 212 mio. kr. i 2019, 210 mio. kr. i 2020 og 207 mio. kr. årligt fra 2021 og frem til et sundhedspolitisk udspil. Udspillet skal bl.a. følge op på udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sikre en mere sammenhængende behandling og pleje af ældre mennesker og mennesker med kroniske sygdomme, jf. også regeringens arbejdsprogram for en sammenhængsreform.

Frit valg for genoptræning

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at indføre frit valg på genoptræning til borgere, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Borgeren skal kunne vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kan begynde genoptræning inden for syv dage efter udskrivelse. Der afsættes 61 mio. kr. i 2018 og 50 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Midlerne skal bl.a. dække udgifter til behandling af patienter, der aktuelt venter mere end 7 dage (pukkelafvikling) samt til at sikre den nødvendige kapacitetsudbygning i kommunerne.

Data og digitalisering på sundheds- og ældreområdet

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der udarbejdes en strategi for digital sundhed 2018-2022. Strategien skal udstikke rammerne for en integreret og moderne tværgående digital infrastruktur på sundheds- og ældreområdet. En bedre digital infrastruktur kan forenkle arbejdsgange, sikre nemmere adgang til relevante data samt vidensdeling mellem behandlingsansvarlige i borgernes forløb. Det vil frigive tid til kerneopgaven til gavn for patienter og medarbejdere. Samtidig skal borgerne fortsat have tillid til, at sundhedsvæsenet passer godt på deres oplysninger, og at oplysningerne kun tilgås af sundhedsmedarbejdere, som er relevante i forhold til patientens sygdomsforløb.

Styrket ældrepleje

Vore ældre medborgere har fortjent en tryg alderdom med størst mulig selvbestemmelse og hjælp, når der er behov. Efter et langt liv på arbejdsmarkedet skal tilværelsen i den tredje alder være tryg og med høj livskvalitet. Flere og flere ældre kan heldigvis klare sig selv længere op i alderen. Men for dem, der har hjælp og støtte behov, skal der være gode tilbud af en høj kvalitet uanset, om den ældre bor i eget hjem, i ældrebolig eller på plejehjem.

Med finanslovene for 2016 og 2017 har regeringen og Dansk Folkeparti prioriteret markante løft til ældreområdet for at understøtte en værdig ældrepleje og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Sigtet er, at den enkelte borger kommer i centrum.

Med Aftale om finansloven for 2018 afsætter regeringen og Dansk Folkeparti yderligere ca. 2,7 mia. kr. i 2018-2021 til at understøtte en værdig ældrepleje gennem bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejehjem, en værdig død, bedre kommunale forudsætninger for aflastning af pårørende samt en række andre initiativer.

Midlerne kommer oven i de betydelige løft af ældreområdet til en værdig ældrepleje i form af værdighedsmilliarden, ekstra hjælp i form af klippekort samt bedre mad på 1,8 mia. kr. i 2017 og 1,4 mia. kr. årligt i 2018 og frem, som regeringspartierne og Dansk Folkeparti har prioriteret med finanslovsaftalerne for 2016 og 2017.

Det er afgørende, at der også i fremtiden kan tiltrækkes kompetente medarbejdere i ældreplejen, og at der er mange, som søger faget, så rekrutteringsproblemer undgås. Et godt arbejdsmiljø er væsentligt for arbejdsglæden og medarbejdernes mulighed for at udfolde deres faglighed og yde en værdig pleje med udgangspunkt i den enkelte ældre borgers behov. Med det afsatte løft bidrages der til at understøtte en positiv udvikling med mere tid og overskud til gavn for medarbejderne og de ældre borgere.

Ambitionen om at løfte ældreområdet og reducere rekrutteringsproblemer understreger behovet for at kunne tiltrække studerende til SOSU-uddannelserne. Dette understøttes b.la. af, at SOSU-uddannelsen vil være omfattet af den kvalitetspulje, som aftaleparterne er enige om at afsætte mhp. at understøtte erhvervsuddannelserne, jf. Styrkede erhvervsuddannelser s.42.

Bedre vilkår for ældre

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at afsætte 500 mio. kr. årligt til et løft af ældreområdet til en bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejehjem.

Aftalepartierne ønsker, at midlerne i videst muligt omfang, og under hensyntagen til medarbejdernes ønsker, anvendes til at opjustere arbejdstiden for deltidsansatte medarbejdere og ansættelse af nye medarbejdere i fuldtidsstillinger på plejehjem mv. og i hjemmeplejen. Midlerne kan således anvendes til ansættelse af nye medarbejdere samt opjustering af arbejdstiden for eksisterende medarbejdere og fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.

Kommunerne skal primo 2018 indsende en redegørelse til Sundheds- og Ældreministeriet for den planlagte anvendelse af 2018-midlerne.

Med henblik på at understøtte en lokal udvikling, hvor flere medarbejdere får mulighed for at arbejde på fuld tid og bidrage med deres fulde potentiale, skal kommunerne derudover indsende en redegørelse for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge den gennemsnitlige arbejdstid for medarbejderne på ældreområdet. Redegørelsen indsendes sammen med dokumentationen for den planlagte anvendelse af 2018-midlerne, og kommunerne gør status for indsatsen ved puljens overgang til bloktilskuddet. Som adgang til at få andel i puljen gøres det i 2018 obligatorisk for kommunerne at indsende redegørelserne.

For at sikre en smidig og simpel administration af ordningen, skal anvendelsen af 2019-midlerne indarbejdes i den enkelte kommunes samlede redegørelse for anvendelsen af værdighedsmilliarden. Anvendelsen af midlerne i 2018 og 2019 indgår i den endelige status for værdighedsmilliarden, som regeringen og Dansk Folkeparti skal have i foråret 2019.

For anvendelsen af midlerne i 2020 og 2021 indsendes der selvstændige redegørelser til Sundheds- og Ældreministeriet. Fra 2022 overgår midlerne til at blive udmøntet og fordelt gennem det generelle bloktilskud. Der skal for hvert puljeår indsendes revisorpåtegnede regnskaber for anvendelsen af midlerne.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at de nye midler i videst muligt omfang skal gå til en bedre indsats til glæde for de ældre borgere og medarbejderne, og ikke til øget administration. Derfor tilrettelægges udmøntning af puljen så administrativ enkelt som muligt i tråd med udmøntningen af værdighedsmilliarden fra finansloven for 2016.

Bedre indsats mod sygefravær

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at det er væsentligt at styrke indsatsen for at reducere sygefraværet i ældreplejen til gavn for medarbejderne og de ældre borgere. Et reduceret sygefravær går hånd i hånd med et godt arbejdsmiljø og kan bidrage til at forbedre rekrutteringsgrundlaget til ældreplejen og til de relevante uddannelser, fx SOSU-uddannelserne

Det er vigtigt, at der udvikles og spredes nye idéer til, hvordan fraværet kan mindskes.

Der afsættes en ansøgningspulje til nye kommunale initiativer, der systematisk skal nedbringe sygefraværet i ældreplejen, på 10 mio. kr. i 2018 og 20 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021.

I forbindelse med projektet nedsættes en følgegruppe bestående af Beskæftigelsesministeriet, Moderniseringsstyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet, KL og FOA. Gruppen har indledningsvist til opgave at fastsætte kriterier for, hvilke projekter der kan ydes støtte til. Gruppen skal under og efter projektfasen bidrage til at sikre grundlaget for en systematisk vidensdeling med udgangspunkt i erfaringerne fra de støttede projekter.

I foråret 2022 udarbejder følgegruppen en samlet opfølgning samt inspirationsmateriale på baggrund af erfaringerne fra de gennemførte projekter. Dermed skabes der et grundlag for, at sprede gode idéer og tiltag der virker på tværs af kommuner til gavn for medarbejderne og de ældre borgere.

Ansøgningskriterierne for puljen skal foreligge i marts 2018 med efterfølgende kommunal ansøgningsfrist medio 2018. Puljeadministrationen forankres i Beskæftigelsesministeriet.

Der stilles krav om indsendelse af en årlig status. Der skal herudover indsendes en samlet evaluering af de støttede projekter i forlængelse af projekternes ophør.

Fokus på kvalitet og resultater i ældreplejen

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at de ældre borgere skal have mest muligt ud af de penge, der anvendes på området. Aftalepartierne er enige om, at kvaliteten og resultaterne af den indsats, der leveres, bør være i fokus i fremtidens ældrepleje.

Vi anvender i dag mange ressourcer på ældreområdet. Det er positivt, at området prioriteres højt, men det er samtidig også en konsekvens af, at antallet af ældre er steget. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der også i kommende år vil komme markant flere ældre, og at uanset, hvor mange ressourcer der anvendes på området, er kvaliteten og resultaterne af indsatsen på ældreområdet af afgørende betydning for de ældre borgeres livskvalitet.

Der foretages løbende målinger af tilfredsheden med indsatsen på ældreområdet. Målingerne viser, at langt de fleste brugere er tilfredse med den hjælp, de modtager. Det er positivt. Med henblik på at skabe grundlaget for en endnu bedre service for de ældre borgere er der samtidig igangsat flere initiativer, som skal bidrage til at styrke indsatsen på ældreområdet fremadrettet.

Som led i regeringens sammenhængsreform er der blandt andet igangsat en kulegravning af ældreområdet. En af ambitionerne er, at medarbejderne får mere tid til de opgaver, der giver værdi for borgerne. Resultaterne af analysen skal blandt andet danne grundlag for forslag til afbureaukratisering og forenkling af lovgivning mv. Resultaterne skal også danne grundlag for, at kommunerne forholder sig til arbejdsgange og bureaukrati, der er besluttet lokalt. Formålet er, at der bliver mere tid til den enkelte borger.

Med satspulje-aftalen for sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 er der igangsat en foranalyse af muligheden for at udvikle 3-5 overordnede kvalitetsindikatorer på ældreområdet. Kvalitetsindikatorer skal være med til at holde fokus på det, som gør en positiv forskel for de ældre. Udviklingen af indikatorer vil på sigt kunne bidrage til at sammenligne kvaliteten af den hjælp, de ældre borgere modtager.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at de igangsatte initiativer kan bidrage til at styrke indsatsen for de ældre borgere og vil følge konkret op på initiativerne. Regeringen og Dansk Folkeparti vil i løbet af 2018 drøfte den videre vej frem for kvalitetsudviklingen af ældreområdet, herunder muligheden for løbende at følge udviklingen i kvaliteten og resultaterne af indsatsen for de ældre.

 Aflastning af pårørende

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at ægtefæller og pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal have gode vilkår.

Aftalepartierne er enige om, at området fremover skal prioriteres og beskrives i kommunernes værdighedspolitikker, så kommunernes indsats for de pårørende kan styrkes.

Der afsættes 60 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.

En værdig død

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at understøtte kommunernes arbejde med at sikre ældre en værdig afslutning på livet. Uanset om den ældre bor på plejehjem eller i eget hjem, har man krav på en værdig død.

Der afsættes 60 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.

Forsøgsordning på ældreområdet

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at styrke borgernes frie valg på ældreområdet

Der igangsættes en ny forsøgsordning for frit valg på ældreområdet i perioden 2018-2021, der eksempelvis kan understøtte en øget inddragelse af private leverandører i udførelsen af rehabiliteringsforløb samt udvidet brug af fritvalgs-beviser på madservice.

Der afsættes 25 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 til forsøgsordningen.

Kilde: Aftalen om finansloven for 2018