Af Arne Ullum, [email protected]

Bare fire-seks måneder før embedsmændene i Økonomi- og Indenrigsministeriet skal aflevere det længe ventede forslag til en reform af det kommunale udligningssystem, har de modtaget en ny rapport, som konkret peger på tre ændringer af udligningssystemet, som samlet vil flytte omkring 1,5 mia. kr. fra storbykommunerne til landkommunerne.

Rapporten, der kommer fra de seks østjyske kommuner i Rimeligudligning.nu, peger desuden på, at et kriterium om faldende folketal giver en skæv fordeling blandt udkantskommunerne.

Fokuserer på social udligning

Rapporten på 16 sider fokuserer på den sociale del af den generelle udligning, der hvert år overfører 6,7 mia. kr. fra nogle kommuner til andre for at kompensere for de sociale forskelle i kommunerne. Pengene fordeles efter et såkaldt socioøkonomisk indeks, der ud fra 14 kriterier giver et billede af, hvor mange penge kommunen skal bruge til at dække sine sociale udgifter. Altså hvor mange penge kommunen teoretisk set bør bruge på socialt relaterede udgifter, hvis de agerer som en gennemsnitskommune.

Rapporten sammenfatter en række tidligere analyser fra rimeligudligning.nu, der påviser, at især en række storbykommuner får betydeligt større tilskud end deres faktiske udgifter, mens de fleste kommuner med indbyggere udenfor byer med 1.000 indbyggere (landdistrikter og landsbyer) får væsentligt mindre i social udligning end deres faktiske udgifter.

Årsagen er ifølge rapporten, at især tre af de sociale kriterier favoriserer bykommunerne helt uden landdistrikter.

”Hvis udligningen skal bidrage til nogenlunde ens økonomiske vilkår i kommunerne, bør de udvalgte sociale kriterier samlet set være gode indikatorer på behovet for socialt betingede udgifter i alle kommunetyper, men det er de ikke,” hedder det i rapporten.

Østjyske kommuner har medvind

Rapporten vækker interesse af flere årsager. Den vigtigste er, at indenrigsministeren tidligere har vist interesse for analyserne fra rimeligudligning.nu og inviteret dem til møde med ministeriets folk for at fremlægge deres analyser.

En anden grund er, at ministeren reelt har skudt de to største udligningsgruppers hovedpointer ned. Det er bedrebalance.nu fra provinsen og stopforskelsbahandlingen.nu fra hovedstaden.

Bedrebalance har argumenteret for en nedlæggelse af hovedstadsudligning, men det skød ministeren definitivt ned i et interview her på NB-økonomi, da han udelukkede en stor strukturel reform.

Modsat har hovedstadskommunerne kørt kraftigt på, at landsudligningen skal reduceres, fordi en familie i hovedstaden har et lavere rådighedsbeløb på grund huspriserne end en familie i provinsen. Men ministeren har flere gange fastslået, at udligningssystemet ikke skal udligne mellem borgere, men alene mellem kommuner.

DF kræver flere penge til landkommuner

Samtidig har regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, ved flere lejligheder udtalt, at de ser et behov for at give flere penge til landkommunerne på bekostning af især hovedstadskommunerne.

Rapporten fra de seks østjyske kommuner opfylder derfor på samme tid ministerens ønske om en moderat reform og Dansk Folkepartis ønske om flere penge til landkommunerne.

Her er de tre områder:

Rapporten peger på følgende tre kriterier, som du kan læse mere om i enkeltstående artikler her på NB-Økonomi.

• Antal familier i bestemte boligtyper
• Personer med lav indkomst
• Indvandrere og efterkommere

De tre parametre er ifølge rapporten forkerte, fordi der ikke er nogen klar sammenhæng mellem kriteriet og kommunernes sociale udgifter. Derfor foreslår rapporten, at alle tre kriterier afskaffes, hvilket vil flytte cirka 1,4 mia. kr. netto til landkommunerne. Pengene vil især komme fra Københavns Kommune og en række Vestegnskommuner.

Så mange penge flytter kriterierne

Rimeligudligning.nu har beregnet, hvor mange penge, som hvert kriterie i den sociale udligning flytter mellem kommunerne.

Beregningen viser hvor mange penge hver kommune ville få i udligning, hvis alle kommuner var som gennemsnittet på det enkelte kriterie. Derefter har man beregnet, hvor mange penge en kommune mister eller får ekstra, når man beregner på baggrund af de aktuelle data.

Sammenslutningen anerkender i sin rapport, at der ikke er noget galt i, at et kriterium flytter penge fra en gruppe af kommuner til en anden, hvis forskellen afspejler forskelle i de sociale udgifter.

Kommuner med laveste udgifter får mest udligning

Rapporten har derfor set på, hvor store de sociale udgifter er i de forskellige typer af kommuner. Og her viser det sig ifølge rapporten, at de deciderede storbykommuner har de laveste sociale udgifter, men modtager den største sociale udligning. Det betyder ifølge rapporten, at bykommunerne kan bruge flere penge på anden service, som eksempelvis folkeskoler og ældrepleje eller på en lavere skatteprocent.

De 13 kommuner helt uden befolkning i landdistrikter har eksempelvis udgifter til kommunalt finansierede overførselsindkomster og sociale tiltag på 17.152 kr. Kommunerne modtager i gennemsnit 1.863 kr. netto i udligning fra kommuner med højere andel af borgere i landdistrikter, og dermed skal storbykommunerne selv finansiere gennemsnitligt 15.290 kr.

I den modsatte ende ligger kommuner med den største landdistriktsgrad. De har sociale udgifter på 19.368, men skal derudover netto af med 85 kr. pr. indbygger i social udligning og skal derfor finansiere en årlig udgift på 19.454 kr. pr. indbygger eller 4.164 kr. mere pr. indbygger.

”Hvis den kommunale udligningsordning skal bidrage til nogenlunde ens økonomiske vilkår i kommunerne, bør de sociale kriterier være gode og retvisende indikatorer på behovet for socialt betingede udgifter i alle kommunetyper – men det er de ikke. Tre af kriterierne tilgodeser de rent bymæssige kommuner i urimeligt omfang,” lyder argumentet for helt at fjerne de tre kriterier, og erstatte dem er kriterier, som opfanger de relle sociale behov i alle kommunetyper, især i landdistrikterne.

Vil også ændre støtte til kommuner med faldende folketal

De seks kommuner vil desuden ændre et kriterium for faldende folketal, fordi det fordeler pengene relativt tilfældigt. Som tidligere beskrevet her på NB-Økonomi, så mister Vordingborg Kommune i 2018 67 mio. kr., mens Kerteminde takket være et fald i folketallet på 19 borgere pludselig får 25 mio. kr.