Af Arne Ullum, [email protected]

En betydelig andel af helt almindelige LO-familier udløser sociale tilskud i storbyerne, mens de samme familier stort set ikke udløser nogen tilskud i landkommunerne.

Det er ifølge en rapport fra kommunerne i Rimeligudligning.nu årsagen til, at bykommuner med mange almene boliger og private udlejningsboliger i dårlig stand får næsten 1,7 mia. kr. i udligning om året fra landkommunerne med få af disse boliger.

55 pct. af LO-familier bor i lejlighed i byerne – kun 4 pct. i landkommunerne.

Den bagvedliggende årsag er ifølge rapporten, at mange ganske almindelige familier bor i etageboliger i byerne, mens de i landkommunerne har råd til at købe et hus.

”Boligpriserne [er] typisk … lavere i landdistrikterne og dermed øges muligheden for at bo i eget hus, jo længere man kommer væk fra de største bycentre,” hedder det i rapporten.

Rapporten referer en analyse der viser, at 55 pct. af LO-familier bor i etagebyggeri i storbyerne, mens det kun er 4 pct. i landkommunerne. Og så snart en familie bor i en almennyttig bolig, så udløser det cirka 18.000 kr. i kommunal udligning, fremgår det af en analyse fra de seks østjyske kommuner i rimeligudligning.nu.

”Selv om de almene boliger ofte er boliger for dem, der er uden for arbejdsmarkedet samt for indvandrerne og deres efterkommere, så vil den markante forskel i almindelige LO-arbejderes boligvalg som følge af boligpriserne uvægerligt føre til, at den almindelige LO-familie i hovedstadsområdet oftest tæller med i det sociale kriterie, mens samme familietype i provinsen ikke tæller med,” står der i rapporten.

Kommuner bruger flere penge, fordi de får flere penge

Kriteriet med familier i bestemte boligtyper har været en del af udligningssystemet i mange år. Årsagen er ifølge rapporten, at det særlige finansieringsudvalg under Indenrigsministeriet har fundet frem til, at kommuner med mange familier i de bestemte boligtyper også har større serviceudgifter til eksempelvis folkeskolen end kommuner med få familier i de bestemte boligtyper.

Men logikken er ifølge rapporten modsat – nemlig at kommunerne med mange familier i bestemte boligtyper har større udgifter takket være de ekstra tilskud fra udligningen, fordi de har mange familier, der opfylder kriteriet.

”Og højere serviceudgifter som følge af bedre finansieringsvilkår bør naturligvis ikke fortolkes som udgiftsbehov,” står der i rapporten.

Hvis man alene ser på de rene sociale udgifter – altså til overførselsindkomster og egentlige sociale indsatser – så er sammenhængen ifølge rapporten modsat.

”Hvis man sammenligner de samlede faktiske socialudgifter med det samlede sociale udgiftsbehov, bliver sammenhængen faktisk bedre, hvis kriteriet familier i bestemte boligtyper, helt udelades,” konkluderer rapporten.

En betydelig andel af helt almindelige LO-familier udløser sociale tilskud i storbyerne, mens de samme familier stort set ikke udløser nogen tilskud i landkommunerne.

Det er ifølge en rapport fra kommunerne i Rimeligudligning.nu årsagen til, at storbykommunerne med mange almene boliger og private udlejningsboliger i dårlig stand får næsten 1,7 mia. kr. i udligning om året fra landkommunerne med få af disse boliger.

Fakta: Familier i de her boligtyper udløser tilskud på cirka 18.000 kr. pr. husstand

Opgørelsen er lavet ud fra en opgørelse foretaget af Danmarks Statistik over antallet af familier, der den 1. januar 2017 bor i almene boliger, privat udlejning med mangler, privat udlejning uden mangler før 1920 beliggende i landdistrikter eller i byer med færre end 5.000 indbygger, og beboede sommerhuse. Endvidere beregnes et tillæg, såfremt en kommune i byområder mellem 5.000 og 100.000 indbygger har et antal familier i ældre privat udlejning, der overstiger 5 pct. af det samlede antal familier i kommunen og en andel af familier i kommunens almene boliger, der er lavere end gennemsnittet. Derudover udelades familier i ældreboliger i opgørelsen. Familier opgøres efter Danmarks Statistiks E-familiebegreb. Ved opgørelse henregnes familier, der er bopælsregistret i kommunen, til folketallet i kommunen. Opgørelsen sker på baggrund af Danmarks Statistiks Boligopgørelse og Husstands- og familiestatistik samt data fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der præciserer ejerforholdet for en række boliger.