Kommuner med mange indvandrere får tredobbelt kompensation

Kommunerne får ifølge en ny rapport tredobbelt kompensation for de ekstra sociale udgifter, som indvandrere og efterkommere udløser i kommunen. 

Udgivet: 11/09/2017

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Kommuner med mange indvandrere og efterkommere efter indvandrere får helt op til tredobbelt kompensation for de ekstra sociale udgifter, som den gruppe borgere udløser. Det fremgår af en analyse af udligningssystemet fra de seks østjyske kommuner i rimeligudligning.nu, som derfor vil have ændret systemet, når regeringen efter nytår indleder forhandlinger med folketingets partier om ændringer i den kommunale udligning.

Årsagen til den tredobbelte kompensation er, at kommunerne først får andel i en pulje på fem mia. kr., som alle kommuner betaler ind til. Indenrigsministeriet nåede i 2014 frem til, at den ordning gav kommunerne dobbelt så mange penge i tilskud til indvandrere og flygtninge, som kommunerne rent faktisk brugte.

Men oven i det tilskud omfordeles der cirka 648 mio. kr., fordi antallet af indvandrere og efterkommere udløser ekstra midler i den generelle sociale udligning. Ifølge rapporten er kommunernes ekstra udgifter til udlændinge allerede dækket af den særlig udlændingeudligning.

”Der er derfor absolut ingen faglig begrundelse for, at den generelle udligningsordning skal kompensere yderligere for de samme merudgifter på folkeskoleområdet som følge af indvandrere og efterkommere endnu engang,” skriver de seks kommuner i analysen.

Indvandrere og efterkommere med generelle sociale problemer udløser på linje med alle andre borgere særlige tilskud, så derfor skal de særlige udlændingeordninger kun dække de udgifter, som er ekstraordinære, når en kontanthjælpsmodtager er indvandrer og ikke etnisk dansker.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:17

Temaer: Udligning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]