Den samlede udgift, som kommunerne kan afholde til service pr. borger er præcis den samme i 2023, som den var i 2019, da den nuværende S-regering trådte til.

Det skyldes, at det løft, som regeringen har tilført kommunernes økonomi under servicerammen over de seneste fire års økonomiaftaler, kun lige præcis dækker kommunernes udgifter til demografi og den ekstra udgift som følge af prisstigninger i år, som kommunerne ifølge indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S), selv skal afholde i 2022.

Dermed er facit for regeringens fire økonomiaftaler i løbet af hele regeringsperioden, at den førte politik i de årlige økonomiaftaler med kommunerne svarer præcis til den politik, som Venstre går til valg på. Nemlig, at den offentlige forbrugsvækst skal følge den demografiske udvikling.

I den sammenhæng er det dog værd at bemærke, at da Venstre sad på regeringsmagten fra 2015 til 2019, sænkede man i løbet af perioden varigt kommunernes serviceramme med i alt fire milliarder kroner, når man korrigerer for den demografiske udvikling.

Grundet regeringens førte politik, så er det en naturlig konsekvens, at social- og ældreminister Astrid Krag oplever, at der stadig er travlt i blandt andet den kommunale ældrepleje.

"Vi står jo nu i en situation, hvor vi kan se, at selv om pengene er fulgt med det stigende antal ældre under denne regering, så løber man stadig alt for stærkt derude (i ældreplejen, red.)," siger hun til Ritzau i forbindelse med regeringens målsætning om, at dokumentationskravet i ældreplejen skal mindskes.

Samtidig har kommunerne selv skullet finde effektiviseringer for at dække de stigende udgifter til især det specialiserede socialområde, som ikke har fået tilført nogen finansiering under indeværende valgperiode.

Med til historien hører, at regeringen igennem finanslovene har tilført kommunerne penge til blandt andet minimumsnormeringer og puljer til ældrepleje. De udgør et reelt løft, der ligger udover opgørelsen i artiklen.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Serviceløft svarer præcis til tabt købekraft i år

Over hele regeringsperioden har regeringen tilført kommunerne et varigt løft afservicerammen på 5,9 milliarder kroner i økonomiaftalerne for 2020 til 2023. Heraf går 4,5 milliarder kroner til at dække de stigende udgifter som følge af, at der kommer flere børn og ældre. Det er altså den ekstra udgift, kommunerne har skullet afholde for at sikre en uændret service pr. borger.

Dermed har regeringen tilført kommunerne et varigt serviceløft på 1,4 milliarder kroner over de fire års økonomiaftaler. Men de 1,4 milliarder kroner svarer helt præcist til det tab, som kommunerne ifølge KL oplever i år som følge af, at priserne er steget markant mere end man forventede i økonomiaftalen for 2022 og i midtvejsreguleringen fra maj.

Det tab skal kommunerne ifølge indenrigs- og boligministeren selv dække, og dermed vil de opleve et varigt tab på 1,4 milliarder kroner, som følge af den lavere købekraft. Tabet bliver varigt, fordi pris- og lønreguleringen for 2022 ikke efterjusteres yderligere end i den overståede midtvejsregulering.

Facit er derfor, at de 5,9 milliarder kroner, som regeringen har tilført kommunernes serviceramme, ikke har medført et varigt løft af kommunernes serviceramme udover demografien. Dermed er den service, som kommunerne kan levere pr. borger præcis den samme i 2023, som den var i 2019.