Den store tilstrømning til seniorpension de seneste to år skubber store millionbeløb fra yder- til bykommunerne og især kommunerne nord for København.

Langeland, Lolland, Norddjurs, Bornholm og Guldborgsund har samlet et årligt nettotab på 73 millioner kroner, mens Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg får en samlet gevinst på 45 millioner kroner.

Effekten er dermed stik imod effekten af udligningsreformen, som netop skulle fordele penge fra eksempelvis Gentofte og Lyngby-Taarbæk til landets yderkommuner.

Forklaringen på effekten skal findes i reglerne for finansiering af seniorpensionen og det såkaldte balancetilskud ligesom en manglende fordelingsmekanisme i udligningsreformen også skaber skævhederne. Det kan du blive klogere på i en særskilt artikel her på NB-Økonomi.

Dermed får de store vindere af udligningsreformen et stort indhug i kommuneøkonomien på grund af den nye tilbagetrækningsordning. Seniorpensionen var trådt i kraft da man gennemførte udligningsreformen, men fordi reformen blev beregnet på baggrund af tal fra 2020, så var der endnu ingen seniorpensionister i systemet, og derfor har man ikke medregnet effekten af seniorpensionerne i udligningsreformen.

Eksempelvis vandt Norddjurs Kommune 57 millioner kroner på udligningsreformen, men har et nettotab på 14 millioner kroner på seniorpensionen. Andre af udligningsreformens største vindere har lignende tab på seniorpensionen.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Den helt enkle forklaring på effekterne er, at der mellem kommunerne er stor forskel på, hvor stor en andel af borgerne i aldersgruppen 61-66 år der modtager seniorpension. I august 2022 er det 2,09 procent af de 61-66-årige i Gentofte Kommune, der modtager seniorpension. I Lolland Kommune er det 8,41 procent.

Når kommunerne kompenseres for udgiften under ét, så bliver Gentofte Kommune overkompenseret, fordi en markant lavere andel af aldersgruppen er på seniorpension end landsgennemsnittet, mens Lolland underkompenseres, fordi en markant højere andel af aldersgruppen modtager seniorpension.

En del af den effekt modregnes af forskellen i det socioøkonomiske indeks, men her tager kriterierne ikke højde for seniorpensionister, og det er i bedste fald en tredjedel af effekten, der neutraliseres. Effekterne i kortet er korrigeret for udligningseffekten af både demografisk og socioøkonomisk udgiftsbehov.

Stigning i antal vil medføre endnu større omfordeling

Effekterne er beregnet på baggrund af fordelingen af seniorpensionister i 2022. Her er det værd at bemærke, at hvis tilgangen til ordningen fortsætter med at stige, så vil der i de kommende år være en endnu større omfordeling. Det skyldes ganske enkelt, at hvis der lægges flere penge ind i tilskuds- og udligningssystemet, så vil det være et større beløb, der omfordeles.

Den øgede omfordeling forudsætter dog, at skævheden mellem kommunerne i andelen af seniorpensionister fortsætter som nu eller bliver endnu større. Indtil videre er udviklen dog gået i den retningen, som du kan læse i nedenstående artikel:

Se effekten af udligningsreformen

Som du kan se i kortet herunder, så passer kortet over effekterne af seniorpensionen nærmest modsat med effekterne af udligningsreformen. Her er det især værd at lægge mærke til, at de hovedstadskommuner og østjyske kommuner, som skulle bidrage mest til udligningsreformen er de kommuner, som har den største positive effekt af seniorpensionen.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi fundet antallet af seniorpensionister i august 2022 fra jobindsats.dk. Herefter har vi udregnet hver kommunes skønnede udgift til seniorpension på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Horsens Kommune og Nordfyns Kommune. Ud fra en gennemsnitsbetragtning af de tre datakilder har vi benyttet en gennemsnitlig årlig nettoudgift på 150.000 kroner pr. seniorpensionist. Derfor har vi skønnet den samlede årlige udgift til seniorpensioner til at være antallet af seniorpensionister x 150.000 kroner.

Herefter har vi trukket antallet af 61-66-årige samt det samlede folketal i hver kommune pr. primo 3. kvartal 2022 fra Danmarks Statistiks Statistikbank, FOLK1A. Desuden har vi trukket hver kommunes socioøkonomiske indeks i 2022 fra Indenrigs- og Boligministeriets Kommunale Nøgletal.

Med udgangspunkt i de tal har vi udregnet hver kommunes årlige tilskud gennem tilskuds- og udligningssystemet.

Først har vi beregnet indtægten gennem det aldersbestemte udgiftsbehov ved hjælp af følgende formel:

(Antallet af 61-66-årige pr. kommune / antallet af 61-66-årige på landsplan) * samlet udgift til seniorpension på landsplan * 0,67. Dermed har vi indtægten fra det øgede aldersbestemte udgiftsbehov for 61-66-årige.

Dernæst har vi beregnet indtægten gennem det socioøkonomiske udgiftsbehov ved hjælp af følgende formel:

Kommunens andel af det samlede udgiftsbehov *socioøkonomisk indeks * samlet udgift til seniorpension på landsplan *0,33.

Herefter har vi summeret indtægterne gennem det aldersbestemte udgiftsbehov og indtægterne gennem det socioøkonomiske udgiftsbehov for at få kommunernes samlede indtægt.

Til sidst har vi trukket den beregnede udgift fra den beregnede indtægt for at finde hver kommunes nettoeffekt. Et negativt tal viser et nettotab, mens et positivt tal viser en nettogevinst. Vi har desuden divideret nettoeffekten med kommunes indbyggertal for at finde effekten i kroner pr. indbygger.