39 kommuner ville have fået et højere bloktilskud, hvis de havde valgt at selvbudgettere i stedet for at følge budgetgarantien i 2021, fordi deres folketal per første kvartal 2021 er højere end det forventede ved meddelelsen om tilskud og udligning for 2021.

Det betyder, at flere kommuner har tabt op til 1.000 kroner per indbygger ved at binde sig til budgetgarantien, og dermed ikke får kompenseret deres faktiske udgifter, men i stedet får kompenseret de udgifter, som man ifølge meddelelsen om tilskud og udligning vil have i 2021. Samtidig får de en givet skatteindtægt i stedet for den faktiske skatteindtægt.

For hver ekstra borger, som kommunen har per 1. januar 2021 i forhold til prognosen fra Social- og Indenrigsministeriet, som lå til grund for udligningen 2021, ville kommunen have fået 14.754 kroner fra bloktilskuddet, hvis man havde valgt selvbudgettering i stedet for statsgarantien.

Til gengæld ville man tilsvarende miste 14.754 kroner per indbygger ved at have et lavere folketal end forventet. Eksempelvis har København et væsentligt lavere folketal end forventet per 1. januar 2021, og de har derfor fået omtrent 40 millioner kroner mere i bloktilskud ved at vælge budgetgarantien, end de ville have fået ved at vælge selvbudgettering.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Alle på budgetgarantien

For at undgå at løbe en risiko med kommunens økonomi, har alle kommuner i 2021 valgt at følge budgetgarantien. Tidligere var flere kommuner selvbudgetterende, men efter 19 kommuner i 2009 betalte i alt 1,9 milliarder kroner tilbage til staten i kølvandet på finanskrisen, er kommunerne blevet mere forsigtige med at vælge selvbudgettering.

Modsat 2009, så blev det i efteråret 2020 sikret af daværende Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), at de fire selvbudgetterende kommuner, Aarhus, Silkeborg, Solrød og Rødovre i 2020 fik lov til helt ekstraordinært på grund af coronakrisen at overgå til statsgarantien i 2020, selvom kommunerne tidligere havde fået store gevinster ud af at selvbudgettere. Men i 2020 stod kommunerne altså til ekstra store tab på selvbudgetteringen, inden Astrid Krags redningskrans.

Alle kommuner har i år valgt statsgarantien, selvom 39 kommuner altså ville have fået et højere bloktilskud og sandsynligvis også skatteindtægter, hvis de havde valgt selvbudgettering i 2019.

Højere folketal vil altid være en gevinst

Det vil altid være positivt for kommunerne, at have et så højt folketal som muligt i meddelelsen om tilskud og udligning, men hvor stor en fordel det er, afhænger af en række parametre. På bloktilskuddet vil det altid være en fordel at have flere indbyggere.

Men for kommunerne, som har valgt budgetgarantien, og har haft en mere positiv udvikling end forventet, vil det umiddelbart også betyde en masse mistede skatteindtægter, fordi man har bundet sig til det beløb for skatteindtægterne, som Social- og Indenrigsministeriet har udregnet for hver kommune i 2021.

Hvis man så har et højere folketal, vil det også give en højere skatteindtægt, hvis de ekstra borgere har samme gennemsnitlige indkomst som kommunens øvrige borgere.

Men det er en usikker forudsætning, og derfor vil gevinst eller tab på selvbudgettering i relation til skatten først stå klart, når de endelige skattebetalinger er gjort op i 2022.

Folketallet har også isoleret set en ikke uvæsentlig udligningseffekt, men her afhænger effekten af, om man ligger over eller under landsgennemsnittet på henholdsvis udgiftsbehov og skatteindtægter per indbygger.

Helt enkelt kan man sige om den isolerede udligningseffekt, at hvis man får penge på både skatteudligning og udgiftsudligning, så gælder det om at have et så højt antal borgere som muligt, og hvis man skal aflevere penge, gælder det om at have så få borgere som muligt.

Skal man aflevere penge til skatten og får penge fra udgiftsbehovet eller omvendt, så er det en konkret vurdering for den enkelte kommune, om et højt eller lavt folketal er positivt i udligningssammenhæng.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi fundet det skønnede folketal i udligningen for 2021. Det har vi sammenholdt med det faktiske folketal i K1 2020 og K1 2021, som vi har fundet i Statistikbankens FOLK1A.

For hver kommune har vi fundet forskellen på udviklingen fra K1 2020 til det skønnede folketal for K1 2021 og den faktiske udvikling fra K1 2020 til K1 2021. Forskellen på de to tal har vi divideret med det samlede antal indbyggere for K1 2020, for at finde afvigelsen mellem den skønnede udvikling og den faktiske udvikling i procent.