Inflationen i Danmark steg i september til 2,2 procent mod 2,0 procent i august og 1,7 procent i juli. Dermed er inflationen steget to måneder i træk efter en periode med mere afdæmpede prisstigninger.

Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, som samtidig peger på, at det underliggende prispres i dansk økonomi er på vej ned. Kerneinflationen, hvor energi og ikke-forarbejdede fødevarer er trukket ud, faldt fra 2,2 procent i august til 1,9 procent i september.

Stigningen i den samlede inflation skyldes især dyrere brændstof, som alene bidrog med 0,64 procentpoint til den årlige prisstigning. Også huslejer trak inflationen op, mens lavere priser på fødevarer og elektricitet trak i den modsatte retning.

Fødevarepriserne er faldet med 2,1 procent sammenlignet med september sidste år. Det er en markant ændring i forhold til september 2025, hvor fødevarerne var steget med 5,3 procent på et år og var den vigtigste drivkraft bag inflationen.

Samlet ligger inflationen nu omtrent på niveau med september sidste år, hvor den var 2,3 procent. Til gengæld er sammensætningen af prisstigningerne ændret betydeligt.

Kommunerne kan komme til at betale

For kommunerne kan den seneste stigning i inflationen få økonomisk betydning, hvis prisstigningerne fortsætter resten af året og slår igennem i kommunernes egne udgifter.

Ved sommerens midtvejsregulering blev kommunernes forventede pris- og lønudvikling for 2026 opjusteret til 3,7 procent. Det var en stigning fra det oprindelige skøn på 3,1 procent, som blev lagt til grund ved budgetlægningen.

Reguleringen betyder, at kommunernes bloktilskud blev forhøjet for at kompensere for den forventede højere pris- og lønudvikling. Men kompensationen bygger på et skøn og ikke på den endelige udvikling.

Når året er gået, bliver bloktilskuddet ikke automatisk efterreguleret på baggrund af de faktiske pris- og lønstigninger. Det betyder, at kommunerne som udgangspunkt selv må bære merudgifterne, hvis den samlede pris- og lønudvikling ender højere end de forudsatte 3,7 procent. Omvendt kan de opnå en økonomisk gevinst, hvis udviklingen bliver lavere.

KL's skøn fra juni forudsatte en prisstigning på 2,26 procent på kommunernes indkøb af varer og tjenester og en lønstigning på 4,42 procent. Tilsammen gav det en forventet kommunal pris- og lønudvikling på 3,7 procent.

Det er derfor ikke den almindelige forbrugerprisinflation på 2,2 procent, der direkte afgør, om kommunerne vinder eller taber. Kommunernes udgifter afhænger af en særskilt pris- og lønudvikling, hvor navnlig lønningerne vejer tungt, og hvor priserne på kommunernes indkøb kan udvikle sig anderledes end forbrugerpriserne.

De seneste inflationstal dokumenterer derfor ikke i sig selv en kommende ekstraregning for kommunerne. Men de understreger, at prisudviklingen fortsat kan ændre sig efter midtvejsreguleringen, og at en højere kommunal pris- og lønudvikling end de forudsatte 3,7 procent vil kunne udhule kommunernes købekraft.