Holstebro Kommune har besluttet at hæve indkomstskatten med 0,5 procentpoint i 2027, svarende til omkring 60 mio. kr. om året. Dermed er kommunen blandt dem, hvis skattestigninger er med til at udløse en kollektiv skattesanktion, som også rammer de kommuner, der selv har holdt skatten i ro.

Beslutningen har været med til at skabe utilfredshed blandt andre borgmestre, der mener, at deres kommuner uretfærdigt skal betale for skattestigninger i Holstebro og en række andre kommuner.

Men nu retter Holstebros borgmester Kenneth Tønning (V) selv et markant angreb mod KL, Kommunernes Landsforening. Han mener, at KL ikke formår at sikre rimelige økonomiske vilkår for alle kommuner, og han truer ligefrem med at melde Holstebro ud af organisationen, hvis der ikke sker markante ændringer.

"Det første, jeg tror, der kommer til at ske, det er, at der bliver et oprør i KL. For hvis Kommunernes Landsforening ikke kan repræsentere alle danske kommuner, så der bliver lige vilkår mellem os, så er der ingen grund til at være medlem," siger Kenneth Tønning til Dagbladet Holstebro.

Han åbner samtidig for, at kommunerne i fremtiden kan blive repræsenteret af forskellige interesseorganisationer.

"Det kunne jo også være et KL for fattige kommuner og et for rige," siger borgmesteren.

Skattestigning var en nødvendighed

Som NB-Økonomi tidligere har beskrevet, har årets kommunale budgetforhandlinger været præget af en usædvanlig stor konflikt om skatten. Mens nogle kommuner har været nødt til at hæve skatten for at få budgetterne til at hænge sammen, har andre protesteret mod udsigten til at skulle betale en kollektiv sanktion.

Holstebro er en af de kommuner, som har fastholdt skattestigningen trods risikoen for sanktioner. Kenneth Tønning har tidligere forklaret til NB-Økonomi, at kommunen ikke havde noget reelt alternativ, fordi udligningssystemet efter hans opfattelse ikke sikrer en rimelig fordeling af pengene mellem kommunerne.

"Så længe skævvridningen er så stor i Danmark, og udligningen ikke fungerer, er det ikke noget, vi kan gøre noget ved i Holstebro. Vi bliver nødt til at hæve skatten," sagde han til NB-Økonomi under budgetforhandlingerne i september.

Netop den situation understreger de voksende interessemodsætninger i KL. Nogle kommuner mener, at deres økonomiske vilkår tvinger dem til at hæve skatten, mens andre kommuner nu skal afgive penge som følge af skattestigninger, de ikke selv har besluttet.

Udligningsreformen er KL's sidste chance

Kenneth Tønnings utilfredshed bliver nu yderligere næret af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at Holstebro er blandt 27 kommuner, hvor de samlede serviceudgifter til den almindelige velfærd er faldet i faste priser fra 2018 til 2025, når udgifterne til specialområdet holdes ude af regnestykket.

I Holstebro er der tale om et fald på 30,8 mio. kr. Borgmesteren peger på, at de stigende udgifter på det specialiserede socialområde opsluger de ekstra penge, som kommunerne får til velfærd.

"Det er ikke overraskende. Det er jo det, vi har sagt. Det specialiserede socialområde er så voldsomt stigende, at det mere end æder pengene op, som staten har sendt ud til et løft af velfærd," siger han til Dagbladet Holstebro.

Ifølge borgmesteren bliver den kommende reform af det kommunale udligningssystem afgørende for, om KL fortsat kan samle kommunerne.

"Den her udligning, der skal træde i kraft nu, er i min verden KL's sidste chance. Det har jeg også sagt højt," siger Kenneth Tønning.

Reformen ventes at træde i kraft i 2029 og skal blandt andet tage stilling til, hvordan forskellene i kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov fremover skal håndteres. Det er Folketinget, der i sidste ende vedtager reglerne, men KL spiller en central rolle som kommunernes fælles interesseorganisation.

Hvis KL ikke formår at repræsentere kommuner med meget forskellige økonomiske vilkår, ser Kenneth Tønning ikke længere nogen grund til at betale for medlemskabet.

"Hvis ikke det lykkes, så er det næste, jeg ville spare på, vores abonnement til KL og så forhandle direkte," siger han.

KL's formand, Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S), anerkender i et skriftligt svar til Dagbladet Holstebro, at kommunerne er presset af stigende udgifter på specialområderne, og at deres økonomiske vilkår er meget forskellige.