Budgetprocessen i kommunerne går her i august ind i sin afgørende fase. For mange kommuner er det business as usual, men for en stor del er det også nu, der skal træffes hårde beslutninger og prioriteres skarpt.

Med Lolland som skræk-eksempel er det tydeligt, hvor galt det kan gå. Her falder kommunens indtægter, udgiftsbehovet stiger, og samtidig er der ikke brugt tilstrækkeligt på vedligehold. Det er den situation, kommunerne for enhver pris vil undgå at ende i endsige nærme sig.

At situationen er alvorlig mange steder, viser ansøgningerne til § 16-særtilskudsmidlerne. 45 kommuner har søgt om i alt 2,74 mia. kr., men der er som bekendt kun 1 mia. kr. at dele ud af. Lolland Kommune har alene søgt om 333 mio. kr.

I samme ånd er der næppe en eneste økonomiansvarlig i kommune-Danmark, der ikke holder skarpt øje med udviklingen på det specialiserede socialområde. Det er et område, der eksploderede i kommunernes regnskaber for 2025. I flere kommuner er man allerede over budget for 2026, og det er en udvikling, der skal håndteres i budgetterne for 2027.

Og selvom kommunernes såkaldte sporskifte-økonomi fortsætter med en meget flot økonomiaftale for 2027, så kan det stadig betyde besparelser. Hvis kommunerne gennemfører normeringsløftet i SFO'en og kvalitetsløftet på ældreområdet, dækker det stigende demografiske pres og samtidig får samme vækst på det specialiserede socialområde som i seneste regnskabsår, skal de samlet gennemføre servicebesparelser for cirka 1,5 milliard kroner i 2027-budgetterne.

Kommunerne venter også med spænding på den økonomiske redegørelse, som ikke kom i maj på grund af folketingsvalget, men som efter planen udkommer ultimo august. Redegørelsen kan få betydning for, om kommunerne skal vælge selvbudgettering, og den kan samtidig give et fingerpeg om, hvor meget selskabsskat der kan forventes fremadrettet.

Regeringen har også varslet en ny 2035-plan, som vil give et vigtigt pejlemærke for, hvor store økonomiske muligheder kommunerne kan forvente at have på længere sigt.

Der vil også blive kigget mod Christiansborg og finansloven for 2027. Også her bliver processen anderledes i år på grund af folketingsvalget. Regeringen når nemlig ikke at fremlægge sit egentlige finanslovforslag for 2027 inden udgangen af august. Valget og den efterfølgende regeringsdannelse har efterladt for kort tid til at få regeringens politiske prioriteringer med.

For at overholde grundlovens frist fremlægger regeringen derfor et teknisk finanslovforslag i august. Det vil indeholde de nødvendige tekniske og bevillingsmæssige ændringer, men ikke regeringens nye politiske initiativer og prioriteringer. Det egentlige politiske finanslovforslag bliver præsenteret inden Folketingets åbning. Samme model blev brugt efter folketingsvalgene i 2015 og 2019.

Sidste år trådte regeringen sig gevaldigt over egne fødder, da den besluttede at forbedre normeringerne på dagtilbudsområdet. Der fulgte for få penge med, og samtidig kunne man ikke nå at ændre dagtilbudsloven inden 1. januar, hvor ændringerne skulle være trådt i kraft.

Historien endte med, at bevillingen blev vedtaget, mens den lovændring, der skulle gøre ændringerne mulige, ikke blev det. Det morads er der stadig ikke kommet styr på, og spørgsmålet er derfor, om regeringen igen vil forsøge sig med større ændringer for kommunerne i forbindelse med finansloven.

Også sundhedsreformen efterlader et udestående for kommunerne til efteråret. Kommunerne mangler fortsat at få den endelige økonomiske fordeling af reformen. En overgangsordning skal udligne større tab og gevinster mellem kommunerne, men beregningerne var ikke klar ved økonomiaftalen for 2027. Beløbene ventes derfor først udmeldt i efteråret inden kommunernes budgetfrist.

Nu lægges sporene for fremtidens udligning

Under overfladen kører den måske største og vigtigste sag for mange kommuner, den planlagte reform af den kommunale udligning.

Den nye regering har varslet en udvidelse af kommissoriet for den store analyse, som forventeligt kommer til at fastlægge sporene for den politiske aftale, som skal indgås i foråret 2028, så reformen kan få effekt fra januar 2029.

Udvidelsen af kommissoriet skal dels se på, om man med fordel kan sænke kommuneskatterne og hæve statens tilskud via bloktilskuddet til kommunerne. Det er stadig lidt uklart, hvad regeringen præcis vil opnå, men isoleret set vil det øge udligningen fra rige til fattige kommuner, hvis man erstatter skatteindtægter, som er proportionale med borgernes indkomster, med bloktilskud, der er et fast beløb pr. indbygger. Det andet spørgsmål er, om en del af indkomstskatten fra sommerhusejere skal tages fra den kommune, som de har fast bopæl i, og gives til den kommune, hvor sommerhuset ligger.

Endeligt skal politikerne allerede tidligt i efteråret have en reform af fordelingen af tilskud til regionerne på plads. Teknisk set er det ikke udligning, men principperne for delingen af pengene har traditionelt fulgt samme logik som den, der gælder for den kommunale udligning. Derfor vil de store ændringer i det regionale system, som en analyse fra vinteren 2025-2026 lagde op til, formentlig få stor betydning for kommunerne.