Sommeren er på hæld, og kommunale budgetter, udfordringer med stigende udgifter og den grønne dagsorden venter.

Borgmestrene ser ind i en travl opstart på det politiske efterår, hvor budgetlægningen er den første store dagsorden i kommunedanmark. Det er ikke uden bekymringer, at borgmestre ser frem mod den fase, hvor de økonomiske ender skal mødes.

En savner drøftelser af kvalitet for velfærden, mens det specialiserede socialområdes løbske udfordringer med budgettet ikke er løst.

Samtidig er der fokus på den store reform af hele udligningssystemet, som ventes i 2029, mens nye virksomheder og VE-anlæg er udfordrede af, at kø til tilslutningen til energinettet skaber massive ventetider.

Besparelser i vente

I Fredericia ser borgmester Peder Tind (V) ind i at politikerne den 26. august skal præsenteres for, at kommunen skal spare omkring 150 millioner kroner de næste tre år.

"Det er selvfølgelig vanskeligt, når vi er oppe i besparelser på den størrelse," siger borgmesteren, som skal i gang med første budgetproces for bordenden.

Han fremhæver det specialiserede socialområde, som langt de fleste kommuner kæmper med. Samtidig har kommunen haft indtægter fra virksomheden Ørsted, som man ikke forventer at få fremadrettet. Kommunen er også presset af, at der er kø til tilslutning til energinettet, og borgmesteren ærgrer sig over, at man har været nødsaget til at afvise nogle nye virksomheder.

Peder Tind har et vågent øje på, hvordan den nye regering vil indføre sin politik i praksis. Blandt andet på børneområdet, hvor den vil tage ledere ud af normeringer og forlænge minimumsnormeringer til tidlig SFO.

"Det er jo rigtig godt, hvis der kommer flere hænder. Man skal bare huske, at det koster penge, som vi skal finde i budgettet," understreger han.

Han mener ikke, at økonomiaftalen mellem KL og Regeringen løfter kommunerne, når man regner efter i forhold til de øgede udgifter – særligt på det specialiserede socialområde.

"Det er provokerende, når aftalen bliver kaldt et historisk løft," siger han.

Selv om servicerammen er blevet løftet med 3,3 milliarder kroner, er kommunerne reelt allerede i minus, påpeger Peder Tind. Det skyldes ifølge borgmesteren, at den demografiske udvikling medfører merudgifter på 1,5 milliarder kroner, samtidig med at udgifterne på det specialiserede socialområde fortsætter med at stige.

"Selvom vi selvfølgelig skal løse vores kommuneøkonomi lokalt, så kalder de udfordringer også på mere statslig finansiering," afslutter han.

Fokus er kommet væk fra at snakke kvalitet

I Rudersdal Kommune mener borgmester Ann Sofie Orth (K) heller ikke, at årets økonomiaftale mellem regeringen og KL løfter de udgifter, som kommunerne står over for. Derfor handler den kommende budgetlægning i høj grad om at få økonomien til at hænge sammen, understreger hun.

"Jeg kan ikke deltage i den jubel, der har været om aftalen. Den er fin, men vi kan ikke komme udenom, at vi står overfor besparelser på servicerammen," siger hun.

Ann Sofie Orth har siddet for bordenden siden 2022, hvor hun blev valgt som borgmester ved KV21. Hun peger på, at det er den samme udfordring med det specialiserede socialområde, som fortsat fylder og ikke er blevet løst.

"De stigninger i omkostninger, som der er på det specialiserede socialområde, gør, at vi ikke har plads til at snakke ret meget kvalitet, når det handler om at få enderne til at mødes," tilføjer hun.

For hende handler frustrationen om, at de stigende udgifter fjerner fokus fra andre områder i kommunen.

Hun fremhæver folkeskolen som et eksempel:

"Folkeskolen fyldte faktisk meget i valgkampen. Det ville være en tragedie, hvis vi har glemt det, fordi vi aldrig når frem til andet, når vi står i stampe med de udgifter."

"Det er megafrustrerende."

Kommunen skal se ind i potentielle besparelser på driften for at overholde servicerammen – folkeskole, ældrepleje, bibliotekstilbud og administrative besparelser kan være steder at finde de nødvendige kroner og ører, fortæller hun.

Hun håber samtidig, at AI i højere grad kan blive implementeret i blandt andet sagsbehandling, så der kan frigøres ressourcer.

"Jeg anerkender, at det er meget dilemmafyldt, men der må træffes beslutninger nu. Ellers skal det spøgelse lægges ned, for vi snakker stadig om, at vi kan bruge det til at spare en masse kroner og ører," siger Ann Sofie Orth.

Ny borgmester kæmper med usikre VE-investeringer

I Faaborg-Midtfyn Kommune har Anstina Krogh (S) taget fat i det langsigtede arbejde med udligningsreformen allerede nu. Hun vil, som nyvalgt borgmester ved KV25, lægge energi allerede nu for at bidrage til grundlaget for en reform, som kan være holdbar i mange år.

Samtidig er Faaborg-Midtfyn, som langt de fleste kommuner, ramt af de løbske udgifter på det specialiserede socialområde, understreger hun overfor NB-Kommune.

"Det er efterhånden sværere at få folk til at lytte, når man nævner det samme igen og igen," siger hun og uddyber, at hun ser frem til at kunne drøfte udfordringerne med de øvrige borgmestre på borgmestersamling d. 17. august i Middelfart.

Lokalt i kommunen er VE-anlæg højt på dagsordenen, fortæller borgmesteren. Det skyldes, at man har haft en pause på et halvt år på planlægning af VE-anlæg, da tilslutningen til energinettet er forbundet med usikkerhed samt ventetider på op mod otte år.

Og i den arealmæssigt største kommune på Fyn, er der tale om store områder og investeringer.

"Det er alt for risikable investeringer på de præmisser," siger hun.

Nu venter arbejdet med budgettet, som økonomiafdelingen allerede har brugt sommeren på at udarbejde det forberedende arbejde til.

"Det er voldsomt spændende at skulle sidde for bordenden for første gang," siger Anstina Krogh.