Langt de fleste af landets 98 kommunalbestyrelser kan godt indstille sig på, at de i de kommende år skal gennemføre større velfærdsbesparelser end de seneste år på trods af en økonomiaftale, som er på niveau med de historisk gode økonomiaftaler, som KL indgik med SVM-regeringen for 2025 og 2026.

Et groft skøn viser, at kommunerne i 2027 samlet skal finde cirka 1,5 milliarder i besparelser og effektiviseringer i 2027-budgettet, og det er en markant ændring fra 2026-budgettet, hvor der var plads til at udvide servicen med omkring 250 millioner kroner.

Regnestykket er umiddelbart meget simpelt. Hvis kommunerne gennemfører det kommende normeringsløft i SFO'en og kvalitetsløft på ældreplejen, at opdriften i det demografiske pres skal dækkes ind, og udgifterne på det specialiserede socialområde i 2027 afspejler væksten i det seneste regnskabsår, så skal kommunerne under ét gennemføre servicebesparelser for cirka 1,5 milliard kroner i 2027-budgetterne.

I nedenstående tabel er der af hensyn til sammenligning, for 2026 taget udgangspunkt i merforbruget på det specialiserede socialområde, der var kendt med regnskab 2024 i april 2025 på ca 1,3 mia. kr. Og for 2027, merforbruget i regnskab 2025 på 2,6 mia kr. kendt i april 2026. Bliver det reelle merforbrug i 2026 tættere på merforbruget i 2025, så vil det kræve økonomiske opbremsninger allerede i 2026.

KL's næstformand Martin Damm ville ikke sætte tal på behovet for "prioriteringer", men bekræftede efter aftalens indgåelse, at rammeløftet stort set er uændret i forhold til de seneste to år under SVM-regeringen, men at kommunernes udfordringer er steget.

"Når vi laver en økonomiaftale, så består den jo af, hvad man løfter økonomien med, og på den anden side, hvad det er for et udfordringsbillede, den aftale skal bruges til at løse. Og det er jo fuldstændig korrekt. Der bliver flere ældre, det ved vi godt. Så er der jo noget af den økonomi, der går til det. Vi har også hele det der specialiserede socialområde. Det her er stadigvæk en god aftale på økonomisiden. Men vi står også over for det højeste udfordringsbillede, som kommunerne har stået med i mange år. Og derfor kommer den her aftale jo ikke til at friholde kommunalpolitikerne fra at skulle prioritere. Så det her er ikke en økonomiaftale, der dækker alle regninger i alle kommuner," sagde Martin Damm efter pressemødet til NB-Økonomi.

Damms bemærkninger står i betydelig kontrast til det mere rosenrøde billede, som finansminister Peter Hummelgaard (S) tegnede af aftalen.

"Det er endnu engang et meget, meget stort realløft af kommunernes økonomi, som gør det muligt at forbedre velfærden," sagde han.

Endnu et løfte om styringsredskaber på det specialiserede socialområde

Den primære årsag til, at sparekravet på serviceområdet i kommunerne under ét stiger med cirka 1,5 milliard kroner, skyldes den stadig hurtigere vækst på det specialiserede socialområde.

Vanen tro indeholder økonomiaftalen også løfter om, at regeringen vil indføre nogle tiltag, som skal gøre det nemmere for kommunerne at styre økonomien. Løfterne svarer stort set til de løfter, som skiftende regeringer har givet de seneste mange år uden at gennemføre ret mange af de tiltag, som rent faktisk skulle gøre det nemmere at styre udgifterne.

KL's næstformand erkender, at det har været meget svært for kommunerne at fastholde skiftende regeringer på deres løfter, men påpeger en nyskabelse for 2027:

"De (den nye Firkløverregering, red.) har skrevet det ind i regeringsgrundlaget denne her gang. Så på den måde må de jo have blandet blod på, at nu skal det ske."

Finansiering hjælper de fattigste kommuner

Den nye indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) kæmpede en brav, men forgæves kamp for at overbevise pressen om, at servicerammen i årets aftale var bedre end de aftaler, som kommunerne har fået fra midterregeringen de seneste år.

"I år kommer det til at levere 3,3. I sidste år var det 3,2," lød det fra ministeren. Men den fejede flere journalister af banen med det faktum, at det målt i faste priser ikke er nogen stigning.

Derefter påpegede ministeren helt korrekt, at regeringen har givet kommunerne mere finansiering blandt andet ved at droppe den såkaldte KMF-gæld på 2,1 milliard kroner, foruden at den giver en række kompensationstilskud på ejendomsskatteområdet og forhøjelsen af særtilskudspuljen fra 800 mio. til en milliard.

Ministeren forholdt sig dog ikke til det forhold, at øget finansiering ikke udvider kommunernes mulighed for under ét at udvide servicen, men alene har betydning for de kommuner, som har svært ved at finansiere deres serviceramme.

Men når de fattige kommuner får bedre muligheder for at bruge deres serviceramme, så bliver det sværere for de rige kommuner at forhøje deres serviceramme, så den ekstra likviditet betyder alene, at sparekravene rammer kommunerne mere ens.