Den danske økonomi voksede med 3,9 pct. i 2024 og 3,5 pct. i 2025. Det viser det reviderede nationalregnskab fra Danmarks Statistik, som samtidig tegner et lidt stærkere billede af dansk økonomi end hidtil.

Medicinalindustrien har i en årrække været den helt dominerende drivkraft bag væksten, men udviklingen ændrede sig i 2025. Her bidrog de øvrige brancher samlet set mere til BNP-væksten end medicinalindustrien alene. Det er første gang siden 2021.

Dermed peger tallene på en bredere forankring af væksten i dansk økonomi, selv om medicinalindustrien fortsat spiller en helt central rolle.

Dansk økonomi voksede med 1,5 pct. i første kvartal 2026 målt ved BNP. Væksten er dog nedjusteret med 0,4 procentpoint i forhold til den første opgørelse, efter at Danmarks Statistik har indarbejdet de nye, reviderede nationalregnskabstal for 2023-2025. Ser man bort fra medicinalindustrien, voksede den øvrige økonomi med 0,5 pct., hvilket viser, at væksten fortsat er bredere funderet end tidligere.

Væksten breder sig

Industrien var fortsat den største vækstmotor i 2024. Af den samlede BNP-vækst på 3,9 pct. stod industrien alene for 2,8 procentpoint, hvoraf medicinalindustrien bidrog med 2,3 procentpoint.

I 2025 blev væksten imidlertid mere bredt funderet. Handel og transport var den største vækstdriver uden for industrien med et bidrag på 0,9 procentpoint, blandt andet som følge af høj aktivitet i skibsfarten. Samtidig bidrog erhvervsservice med 0,4 procentpoint, blandt andet drevet af forskning og udvikling.

Ser man over en længere periode, er den samlede bruttoværditilvækst steget 16,6 pct. fra 2019 til 2025. Renses der for medicinalindustrien, er væksten fortsat betydelig med 8,1 pct. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,3 pct.

Eksporten fortsætter som vækstmotor

På efterspørgselssiden er det fortsat eksporten, der driver økonomien frem. Især eksporten af varer – og særligt medicinalprodukter – har løftet væksten gennem de seneste tre år.

Samtidig blev væksten i 2025 i højere grad understøttet af stigende privatforbrug og offentligt forbrug, mens investeringerne faldt tilbage efter et usædvanligt højt niveau i 2024, hvor store investeringer i immaterielle aktiver og patenter trak kraftigt op.

Danmarks Statistik fremhæver samtidig, at produktivitetsudviklingen ikke alene kan forklares af medicinalindustrien.

Arbejdsproduktiviteten er samlet steget 9,4 pct. fra 2023 til 2025. Medicinalindustrien skiller sig markant ud med en produktivitetsstigning på godt 57 pct., men også uden medicinalindustrien er produktiviteten vokset med 3,8 pct. – svarende til omkring 1,3 pct. om året.

I de markedsmæssige byerhverv, som ofte bruges som mål for den private sektors produktivitet, er produktiviteten uden medicinalindustrien steget med godt 5 pct. siden 2022.

Beskæftigelsen har samtidig udviklet sig næsten ens med og uden medicinalindustrien. Fra 2019 til 2025 er den samlede beskæftigelse steget med 8 pct., hvilket ifølge Danmarks Statistik viser, at jobvæksten har været bredt funderet.

BNP-væksten revideres op

Det nye nationalregnskab indebærer desuden en opjustering af væksten i alle tre seneste år.

Den samlede BNP-vækst for perioden 2023-2025 er nu opgjort til 8,7 pct. mod tidligere 7,1 pct. Revisionerne skyldes blandt andet opdaterede data om betalingsbalancen, forskning og udvikling samt investeringer i immaterielle aktiver.

BNP-væksten er opjusteret med 0,5 procentpoint i 2023, 0,4 procentpoint i 2024 og 0,6 procentpoint i 2025.