Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Statsministeren: Vi vil lave endnu mere ambitiøs udligningsreform

Den nye Firkløverregering vil øge ambitionsniveauet for den nye udligningsreform, og det kan ende med at blive dyrt for især de Nordsjællandske kommuner, mens det kan reducere et forventet tab hos blandt andet København og kommunerne på Vestegnen.

Udgivet: 02/06/2026

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Den kommende regering står ifølge statsministeren ikke bare bag den udligningsreform, som den tidligere SVM-regering søsatte. Den nye Firkløverregering vil ligefrem øge ambitionsniveauet.

"Ikke alene er det noget, der fortsætter. Vi vil også gerne gøre det endnu mere ambitiøst. Vi har lavet forskellige udligningsreformer igennem de senere år, men der bliver ved med at være nogle strukturelle ubalancer i den kommunale økonomi," sagde statsministeren som svar på et spørgsmål fra NB-Økonomi.

Mette Frederiksen kommenterede ikke nærmere regeringens planer om "en større omlægning af balancen mellem kommuneskat, bundskat og den kommunale udligning". Men den radikale leder sagde følgende i forbindelse med et kritisk spørgsmål om, at fjernelsen af mellemskatten i særlig grad gavner borgerne i Nordsjælland:

"Så arbejder vi også på et nyt udligningssystem, som vi allerede har i Danmark, men hvor vi stadig mener, at der er brug for at holde hånden under de kommuner, som kæmper med at have økonomi til deres skoler, og det er jo ved at tage fra de rige kommuner i Nordsjælland, men også mange hovedstadskommuner."

Kommuneskat og bundskat hænger tæt sammen

NB-Økonomi har talt med en række kilder med indsigt i kommunal udligning, og ingen har et klart billede af, hvad det er, regeringen har i tankerne.

Faktuelt er der imidlertid en klar sammenhæng mellem kommuneskatten, bundskatten og den kommunale udligning.

Hvis kommunerne eller staten ændrer kommunernes skatteprocent, vil det samlede beløb blive reguleret modsvarende i det såkaldte balancetilskud. Hvis staten eksempelvis pålagde alle kommuner at sænke deres skatteprocent med 5 procentpoint, ville kommunernes skatteindtægt falde med cirka 70 milliarder kroner, som staten så ville give kommunerne ekstra i balancetilskud. Beløbet gives tilbage til kommunerne pr. indbygger svarende til cirka 11.500 kroner pr. indbygger.

Der er en lang tradition for, at ændringen i balancetilskuddet kompenseres via en ændring i bundskatten, der beregnes efter samme grundlag som kommuneskatten. Det vil altså sige, at staten så ville hæve bundskatten med fem procentpoint, og alt ville være neutralt for statskassen.

Men det ville betyde en stor forskel for de enkelte kommuner. Populært sagt vil kommuner med et udskrivningsgrundlag over landsgennemsnittet tabe mere end det ekstra balancetilskud, mens kommuner som eksempelvis København, der har et udskrivningsgrundlag, som kun ligger lidt over landsgennemsnittet, vil tabe meget mindre. Og kommuner med et meget lavt udskrivningsgrundlag vil vinde et ganske pænt beløb.

Det store billede vil derfor være, at særligt de rige nordsjællandske kommuner kommer til at betale de ekstra penge, som regeringen gerne vil sende til de fattigste kommuner. Det vil populært sagt reducere behovet for at ændre på kriterierne i det grundlæggende udligningssystem, hvor København og Vestegnen står til at tabe massivt.

Populært sagt kan regeringen bruge en ændret balance mellem kommuneskatten og bundskatten til at flytte penge direkte fra de rigeste nordsjællandske kommuner til de fattigste kommuner og dermed reducere de greb, som vil påføre København og kommunerne på Vestegnen et tab. Det er måske værd at bemærke, at en meget stor del af de kommuner har en borgmester fra enten Socialdemokratiet eller SF.

Det skal understreges, at regeringen endnu ikke har foldet tanken om at flytte balancen mellem kommuneskatten og bundskatten ud, og det sker formentlig heller ikke, før rapporten fra Finansieringsudvalget lander i slutningen af 2028. Alligevel skaber formuleringen en vis uro hos Gentoftes borgmester Michael Fenger (K):

Sommerhusforslag vil også ramme i Nordsjælland

"Vi ved ikke præcis, hvad de vil. Men jeg føler, at risikoen for, at Gentofte skal betale endnu mere i udligning, er steget," siger borgmester Michael Fenger til NB-Økonomi.

Det andet forslag i regeringsgrundlaget om at give sommerhuskommunerne en del af ejernes indkomstskat vækker heller ikke begejstring hos Michael Fenger.

"Det er jo ingen hemmelighed, at vores borgere nok har flere sommerhuse end så mange andre, og derfor kan det også komme til at give os et betydeligt tab," siger han.

Sidst opdateret: 02/06/2026 - 19:53

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]