Den nye regering vil gøre op med de 1-årige økonomiaftaler mellem regeringen og henholdsvis kommuner og regioner.

Mette Frederiksen sagde på den nye regerings første pressemøde på et spørgsmål fra NB-Økonomi:

"Det er, at det har været et ønske igennem rigtig, rigtig mange år fra rigtig mange borgmester og kommunalpolitikere, at et års planlægningshorisont i et budget er for lidt. Og vi vil jo gerne ind og tage livtag med nogle af de mere strukturelle problemer, så det er for at robustgøre den lokale velfærdsøkonomi"

I regeringsgrundlaget hedder det, at regeringen vil:

"Give kommuner og regioner større økonomisk frihed og understøtte muligheden for en mere langsigtet økonomisk planlægning ved at overgå til flerårige økonomiaftaler og derved flerårige budgetter samt ved at overveje fordele og ulemper ved de begrænsninger, der i dag gælder for aftalesystemet. Det skal ske indenfor ansvarlige økonomiske rammer," står der i teksten.

Ved tidligere lejligheder har både kommunale økonomichefer og finansministre udtalt sig positivt om ideen. Og tilbage i 2018 havde De økonomiske vismænd også fokus på fordelene ved flerårige budgetter.

De seneste års regnskaber har i den grad vist, at det er svært for kommunerne at bruge alle deres driftsmidler. Det skyldes blandt andet budgetlovens sanktionssystem med dets indbyggede ét-årige perspektiv uden overførselsadgang. Et system der har vist sig trække kommunerne i en retning af, at man ikke udnytter lofterne fuldt ud.

Kommunerne brugte 1,7 milliard kroner mindre på service til borgerne i 2025, end de havde lov til ifølge budgetloven og økonomiaftalen med regeringen, hvilket svarer til 0,5 procent. Dermed blev 2025 det tredje år i træk, at kommunerne har haft et mindreforbrug på over en milliard kroner på service.