Efter markante løft af både forsvarsudgifterne og den offentlige velfærd vil der ifølge De Økonomiske Vismænd kun være et finanspolitisk råderum på 41 milliarder kroner frem mod 2035. Det vil over de næste 9 år frem til og med 2035 dreje sig om 4,5 mia. kr. pr år til andre prioriteringer

Vismændene understreger samtidig, at de øgede forsvarsudgifter har en reel alternativomkostning, nemlig at pengene ellers kunne være brugt på eksempelvis lavere skatter eller højere offentlig service.

Det fremgår af forårets vismandsrapport fra Det Økonomiske Råd.

Vismændene vurderer det samlede finanspolitiske råderum frem mod 2035 til 90 milliarder kroner. Heraf vil 49 milliarder kroner blive brugt, hvis politikerne både vil dække det såkaldte demografi- og velstandskorrigerede træk i den offentlige sektor og samtidig hæve forsvarsudgifterne til 3,5 pct. af BNP.

Dermed vil der over de næste ni år være 41 milliarder kroner tilbage til andre politiske prioriteringer frem mod 2035.

Forsvarsløft reducerer pladsen til andre prioriteringer

Vismændene advarer mod at opfatte de stigende forsvarsudgifter som "gratis". Hvis forsvarsudgifterne ikke blev hævet, kunne pengene alternativt være brugt på bedre offentlig service eller skattelettelser. Dermed indebærer forsvarsløftet ifølge rapporten en lavere vækst i det offentlige herunder i kommunerne på længere sigt.

"Vi ser ikke aktuelt klare tegn på konjunkturafledte ubalancer i dansk økonomi, men den planlagte finanspolitik øger risikoen for, at de opstår," siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.

Vismændenes vurdering af råderummet ligger samtidig væsentligt under den tidligere regerings beregninger. Formandskabet vurderer råderummet til at være 30 milliarder kroner lavere end regeringens seneste opgørelse.

Forskellen skyldes især, at vismændene vurderer fremtidige indtægter fra aktieskat anderledes og samtidig har en mere forsigtig vurdering af den strukturelle beskæftigelse frem mod 2035.

Rapporten peger samtidig på, at usikkerheden om råderummet i øjeblikket er usædvanligt stor. Vismændene fremhæver blandt andet den store tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft og ændringer i den globale produktion som forhold, der gør det vanskeligt at vurdere, hvor stor en del af udviklingen i dansk økonomi der er varig, og hvor stor en del der skyldes midlertidige konjunkturer.

Netop den skelnen har stor betydning for beregningen af det finanspolitiske råderum og dermed også for, hvor mange penge fremtidige regeringer reelt kan disponere over.

Offentlige udgifter ventes at vokse markant

Vismændene forventer også, at det offentlige forbrug vil vokse med 4,5 pct. i 2026. Det forudsætter dog, at både finansloven samt de aftalte kommune- og regionsbudgetter bliver udnyttet fuldt ud. Den høje vækst hænger dels sammen med de planlagte løft i de offentlige udgifter i 2026, men også med at det offentlige forbrug i 2025 endte lavere end forudsat. Ifølge rapporten skyldes det blandt andet, at en række planlagte forsvarsindkøb ikke blev leveret i 2025 og derfor ikke indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug og de offentlige investeringer.

Samtidig ventes de offentlige investeringer at stige markant i de kommende år. Vismændene lægger til grund, at investeringerne samlet vil vokse med næsten 25 pct. i løbet af 2026 og 2027. En væsentlig forklaring er, at en del af de stigende forsvarsudgifter bogføres som investeringer og dermed løfter investeringsniveauet markant i prognoserne.

Vismændene understreger dog, at der er usædvanligt stor usikkerhed om udviklingen i de offentlige udgifter i de kommende år. Netop fordi en stor del af væksten er knyttet til forsvarsområdet, afhænger udviklingen i høj grad af, hvornår større materielindkøb faktisk bliver leveret til Danmark. Hvis leverancerne bliver forsinket, kan både det offentlige forbrug og investeringerne i de enkelte år ende lavere end forudsat i prognoserne.