Fagforeninger har en positiv påvirkning på løn og beskæftigelse. Samtidig trækker udenlandske arbejdere på beløbsordningen deres danske kollegaer op i løn og produktivitet.

Det er blandt De Økonomiske Råds pointer i den netop offentliggjorte vismandsrapport for foråret om det danske arbejdsmarked.

En central pointe fra rapporten for beskæftigelsesområdet er, at graden af organisering påvirker både beskæftigelsen og lønnen.

Konklusionen er, at overenskomstbærende fagforeninger har en positiv virkning, og styrker både beskæftigelsen, løn og produktiviteten i virksomhederne.

Samtidig viser rapporten, at lønnen er lavere på de områder, hvor virksomhederne har markedsmagten.

"Vores analyser viser, at virksomhederne på dele af det danske arbejdsmarked har markedsmagt. Det har resulteret i, at lønnen er lavere end arbejdskraftens bidrag til virksomhedernes værdiskabelse. Lønforhandling mellem arbejdsmarkedets parter har imidlertid bidraget til at reducere forskellen," siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i en pressemeddelelse.

"Vores analyser viser, at i virksomheder med markedsmagt øger organiseringsgraden både løn og beskæftigelse," tilføjer han.

Organisationer vil have politisk handling

Rapportens konklusioner får flere parter til at reagere.

I Dansk Metal, som repræsenterer en række produktionsvirksomheder, mener man, at konklusionerne i rapporten bør indgå i regeringsforhandlinger og kalder det pligtlæsning for politikerne.

”Det er helt oplagt at tage den nye dokumentation direkte med ind i regeringsforhandlingerne,” siger Claus Jensen, forbundsformand.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at konklusionerne kalder på at øge fagforeningsfradraget.

"Vismændene dokumenterer meget klart, at overenskomstbærende fagforeninger ikke kun er vigtige for lønmodtagerne, men for produktiviteten og dansk økonomi generelt," siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.

Udover fagforeningernes påvirkning viser rapporten, at manglende mobilitet på arbejdsmarkedet bidrager til virksomhedernes markedsmagt.

Derfor vil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd have tiltag som investeringer i infrastruktur, et højere befordringsfradrag og bedre adgang til efter- og videreuddannelse for at øge mobiliteten.

"Vil man styrke produktiviteten, kan man sørge for investeringer i mobiliteten på arbejdsmarkedet,” siger Michael Rosholm.

Dansk Industri er ikke helt enig i de konklusioner, som fremlægges i rapporten.

Konklusionen om, at de store virksomheder, som har opnået en så markant position på arbejdsmarkedet, at de bruger deres markedsmagt til at reducere beskæftigelsen og betale lønninger under arbejdets markedsmæssige værdi, kan man ikke genkende.

"Konklusionen om de største virksomheder står i skærende kontrast til den udvikling, vi faktisk har set i dansk økonomi de senere år, så DØRS’ analyse bygger på en noget teoretisk tilgang," siger Morten Høyer, politisk direktør i DI.

"Vi ser i stedet, at store virksomheder fungerer som vækstlokomotiver for hele Danmark," påpeger han.

Udenlandsk arbejdskraft har positiv indvirkning

I rapporten konkluderes det også, at udenlandske statsborgere, som kommer hertil på beløbsordningen, trækker lønniveauet - også for indfødte danskere.

Det viser sig ved, at lønniveauet stiger hos personer, som har arbejdet tæt sammen med dem, når man sammenligner lønnen med indfødte danskere der ikke har.

"Vores analyser viser, at der over tid har været en større lønstigning for danske medarbejdere, som har arbejdet sammen med højtlønnet udenlandsk arbejdskraft på beløbsordningen," understreger Carl-Johan Dalgaard.

"Det tyder på værdiskabende interaktion mellem højtlønnede udlændinge og deres danske kolleger," tilføjer han.

Beløbsordningen giver adgang til dansk arbejdsmarked for udenlandske medarbejdere med en bestemt minimumsløn. Gruppen udgøres særligt af personer ansat i stillinger inden for software, primært mænd og cirka halvdelen kommer fra Asien.

Beløbsordningen reguleres årligt, hvor der er et minimumsindkomstgrundlag. I 2026 er det 552.000 kroner.

Samtidig indikerer analyserne i rapporten, at de indfødtes produktivitet bliver løftet i sammenspillet med personer på beløbsordningen.