Rundt regnet en tredjedel af landets 2.436 kommunalpolitikere havde i 2025 en ekstra indkomst i form af det, som i folkemunde kaldes ”de kommunale ben” – lønnede poster som politikerne er udpeget til at varetage ud over selve byrådsarbejdet.

Det drejer sig typisk om poster i bestyrelser for forsyningsvirksomheder, fælleskommunale selskaber og lignende, men det kan også være roller i organisationer som KL – Kommunernes Landsforening.

I 2025 modtog landets kommunalpolitikere samlet set 62,5 millioner kroner for dette ekstra arbejde. Året før modtog politikerne 59,2 millioner kroner.

Når 2024-beløbet korrigeres til 2025-lønniveau med Økonomiministeriets fastprisberegner og en lønregulering på 2,5 pct., svarer 2024-beløbet til cirka 60,7 millioner kroner i 2025-priser. Dermed er den reele stigning 1,8 millioner kroner.

Det fremgår af Gravercentrets seneste opdatering af sitet ”Kommunalpolitikernes hverv og vederlag”, som kan findes på hverv.gravercentret.dk. Oplysningerne er indsamlet via aktindsigt eller oplyst af kommuner og organisationer.

Mest tjente Kalundborgs borgmester Martin Damm (V). Han fik i 2025 samlet set næsten en million kroner ud over sin borgmesterløn for sine tre ekstra hverv som henholdsvis formand for KL, formand for Kommunekredit og medlem af Kommunernes Lønningsnævn – eller for at være præcis 936.293 kroner.

Nummer to på listen for 2025 var Albertslunds daværende borgmester Steen Christiansen (S). Han havde otte ekstra hverv – heriblandt en række poster i diverse forsyningsselskaber og KL – og modtog for dette arbejde 876.796 kroner.

Tredjepladsen i 2025 gik til Jesper Frost Rasmussen (V) fra Esbjerg, der med syv ekstra hverv tjente 695.810 kroner ud over borgmesterlønnen.

Borgmestre og mænd dominerer de lønnede hverv

Der er nogle klare tendenser, når det kommer til de lønnede hverv. Ud over at borgmestrene sidder tungt på de mest lukrative poster, er mænd overrepræsenteret i forhold til kvinder, og politikere fra de store klassiske kommunale partier som Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti bestrider de fleste hverv.

Samlet set varetog 788 kommunale politikere sidste år 1.236 lønnede hverv. Det gav dem ikke kun en ekstra indtægt, men også øget indflydelse.

Hovedparten af posterne gik til mænd, som besatte 76,9 pct. af de lønnede hverv, mens kvinderne stod for 23,1 pct.

Partimæssigt var det Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti, der løb med størstedelen af posterne. De fik tilsammen 78,6 pct. af alle hverv.