Næste fase af reformen nærmer sig, og træder i kraft den 1. juli. Den efterlader allerede spor af besparelser og fyringer efter sig.

Mens indholdet af reformen handler om ny struktur og frisættelse, pålægger den kommunerne en samlet besparelse på området på hele 2,6 milliarder kroner i 2030.

Besparelserne resulterer i fyringsrunder, ansættelsesstop og omstruktureringer, mens kommunerne omstiller sig til den nye opgave.

Læs i artiklen eksempler på, hvordan de enkelte kommuner griber processen an, som er i gang rundt i landet.

Fyringsrunder

Hedensted Kommune er aktuelt i gang med de fyringer, som reformen fører med sig, men holder de nærmere omstændigheder og antallet af opsigelser for sig selv endnu.

Særligt på grund af de ansatte, som er berørte af situationen.

"Vi er blevet færre og færre, og den del gør ondt. Det kan vi ikke komme udenom," siger Marianne Gro Bank til NB-Beskæftigelse uden at komme ind på, hvor mange der specifikt skal afskediges i kommunen.

Hun fortæller, at man allerede har haft en afskedigelsesrunde, og at man er nødsaget til at foretage endnu en op til sommerferien for at finde de besparelser, som reformen har pålagt kommunen, hvilket bliver omtrent 20 millioner kroner årligt efter fuld implementering.

Som NB-Beskæftigelse har beskrevet, var Viborg blandt de første kommuner til at fyre en række ansatte på arbejdsmarkedsområdet.

I begyndelsen af oktober 2025 fik 20 medarbejdere besked om afskedigelse, mens flere andre har indgået frivillige fratrædelsesaftaler.

”Vi har valgt at rive plasteret af, så vi tager den store afskedigelsesrunde nu. På den måde kan vi skabe klarhed for medarbejderne og begynde arbejdet med at organisere indsatsen ud fra de nye rammer,” sagde arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil til NB-Beskæftigelse i forbindelse med fyringsrunden i efteråret.

Ansættelsesstop for at mindske fyringer

En række kommuner har i det seneste år haft ansættelsesstop på beskæftigelsesområdet for at undgå fyringsrunder.

NB-Beskæftigelse bragte allerede et stort overblik i august 2025, hvor det stod klart, at mange kommuner lavede ansættelsesstop for at mindske antallet af deciderede fyringer.

I Aalborg skal man finde 89 millioner kroner, fremgår det af budgetaftalen. Kommunen vil realisere de indledende besparelser gennem naturlig afgang, vakante stillinger og løbende justering af aktiviteter.

"Vi forsøger at bremse op i tide - ikke gennem store afskedigelser, men ved gradvist at tilpasse organisationen," sagde job- og uddannelseschef Jesper Dahlgaard til NB-Beskæftigelse i august 2025. Kommunen forventer en mere omfattende tilpasning i efteråret 2026, frem mod at reformens hoveddele træder i kraft i 2027.

Også i Aarhus har man arbejdet målrettet med at undgå fyringer. Kommunen skal spare 57 millioner kroner i år, og stigende til cirka 150 millioner kroner frem mod 2030. Det svarer til 52 fuldtidsstillinger, der skal nedlægges. Kommunen har begrænset det til 19 reelle fyringer, da der har været frivillige fratrædelser, interne omrokeringer og et "kvalificeret ansættelsesstop".

Investerer i processen

Udover de besparelser, som kommunerne skal finde i forbindelse med reformen, investerer man også i processen, da den er så omfattende.

For eksempel i Herlev Kommune, hvor det fremgår af budgetaftalen for 2026, at man de kommende år afsætter et beløb for at sikre, at implementeringen foregår optimalt.

"Da der fortsat er usikkerhed om de endelige konsekvenser af reformen, er aftaleparterne enige om at afsætte 1,5 mio. kr. i 2026 og herefter 1,7 mio. kr. i årene 2027– 2029. Midlerne skal sikre en hensigtsmæssig implementering af reformen, bibeholde de effektfulde indsatser for unge og sygemeldte borgere, samt give rum for politiske prioriteringer," står der i aftaleteksten. Aftalen nævner dog ikke, hvor mange stillinger der potentielt skal nedlægges.

Der står, at der skal spares otte millioner på beskæftigelsesområdet, når reformen er endeligt implementeret i 2030.

Frem mod 2027

Reformen har allerede sat sine spor, men de endelige konsekvenser vil først vise sig, når reformen endeligt er implementeret i begyndelsen af 2027.

Her skal hovedloven implementeres. Og selvom der er et udkast til dens indhold, er den ikke endeligt stemt igennem i Folketinget.

Valget har derfor efterladt den fase i det uvisse, og den vil først endeligt blive vedtaget i det kommende Folketing, når en ny regering er på plads.

Du kan læse lovforslaget til hovedloven her.