Troels Lund Poulsen har i dag meddelt, at han går efter at danne en regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative. Altså en mindretalsregering. Det sagde Venstres formand på et pressemøde i København i dag.

På det pressemøde kom det også frem, at en mulig VLAK-regering vil bruge 22 milliarder kroner ekstra til velfærd ud over inflationen frem mod 2030, og det er ikke nok til at fastholde det såkaldte sporskifte fra de seneste års historisk gode økonomiaftaler mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner.

Kommunerne og regionerne har i år fået hævet deres servicerammer med ialt 5,5 milliarder kroner inklusiv penge til at dække det demografiske træk, og dermed skal en VLAK-regering bruge alle velfærdskronerne i de årlige økonomiforhandlinger for at opretholde sporskiftet.

Erfaringsmæssigt vil en regering have en vis sum penge, som den kan bruge til nye velfærdstiltag og løft i de årlige finanslovsforhandlinger. Erfaringsmæssigt har en mindretalsregering brug for en større forhandlingsresserve, ganske enkelt fordi den skal ud og skaffe de manglende mandater op til et flertal. derfor vil en kommende VLAK-regering givetvis insistere på at have et sted mellem 1 og 1,5 milliard i forhandlingspuljen til finansloven - det svarer til mellem 4 og 6 milliarder kroner i den fireårsperiode, som de 22 milliarder skal dække. Dermed vil der maksimalt være mellem 16 og 18 milliarder tilbage.

Men ud af de penge vil enhver regering have penge til nye velfærdsinitiativer. De seneste år SVM-regeringen brugt rigtig mange velfærdsmilliarder baseret på den uventede store vækst i råderummet, men det har hele tiden stået kart, at det skulle begrænses i den kommende valgperiode.

VLAK ligger under SVM

I den såkaldte 2035-plan angav regeringen, at der ud over 10 milliarder til dækning af det demografiske pres i kommuner og regioner maksimalt var 16 milliarder yderligere til nye velfærdsinitiativer - altså ialt 26 milliarder til ekstra velfærd.

"I fravær af anden ny finansiering, fx omprioriteringer af eksisterende udgifter, forhøjelse af indtægter, reformer mv., skal det resterende disponeringsrum håndtere alle yderligere nye politiske initiativer, fx udgifter til kommende økonomiaftaler med kommuner og regioner, nye politiske initiativer på kommende finanslove samt potentielle betydelige merudgifter forbundet med Danmarks EU-bidrag i 2028 og frem som følge af en ny flerårig finansiel ramme i EU (MFF)," hed det i 2035 planen.

Dermed ligger VLAK-udspillet ikke markant under det beløb, som der ville være til velfærd, hvis en kommende regering blot forlængede den nuværende økonomi med brædder.

Men facit er, at hvis blot regeringen vil have 1 milliard til nye velfærdsinitiativer, så vil der kun være mellem 12 og 14 milliarder tilbage til kommuner og regioner og det vil blot være mellem to og fire milliarder ud over demografien. Dermed vil kommunerne komme tilbage til en situation, som minder mere om den gennemsnitlige udvikling i udviklingen i 2010'erne.

Uvist hvad en rødlilla regering ville

Det er ikke muligt at sammenholde VLAK-grundlaget med væksten i velfærdsrammerne under den røde-lilla regering, som Mette Frederiksen forgæves forsøgte at skabe grundlag for efter den første kongerunde. Angiveligt nåede partierne aldrig dybt ind i de økonomiske forhandlinger, og dermed er det uvist i hvilket omfang partierne ville skaffe ekstra finansering til en større vækst i velfærden, end der ifølge 2035 planen ille være råd til frem til 2030.

Omkring selv ideen om en VLAK-regering, siger politisk leder i Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen til Ritzau:

"En prøveballon, som ikke kan flyve og jeg er en lille smule forundret. Jeg ved godt, at det mandat, vi gav Troels Lund Poulsen på 14 dage, det var lidt kort. Derfor synes jeg alligevel, det er lidt forunderligt, at han giver op, når der faktisk er fire dage tilbage i forhold til det mandat, vi gav," siger han.