En undersøgelse fra Københavns Professionshøjskole kaster lys over arbejdsvilkårene for ledere i den offentlige sektor. Med afsæt i besvarelser fra 723 ledere tegner rapporten et billede af en ledergruppe, der oplever en markant uoverensstemmelse mellem forventningerne til lederrollen og deres faktiske arbejdsopgaver

Da 80 procent af undersøgelsens deltagere er ansat på det kommunale område – primært inden for dagtilbud, grundskole, socialområdet samt sundhed og ældrepleje – afspejler resultaterne i høj grad den kommunale virkelighed

Undersøgelsen viser, at over halvdelen af de adspurgte ledere (55 procent) inden for det seneste halve år har overvejet at forlade deres stilling. Forventninger kontra virkelighed De fleste respondenter angiver, at deres primære motivation for at indtræde i en lederstilling oprindeligt var et ønske om at sætte retning, arbejde strategisk og gøre en mærkbar forskel for borgerne

I praksis er hverdagen dog domineret af driftsopgaver, personaleledelse og administration. Denne diskrepans udgør ifølge rapporten en væsentlig kilde til frustration. Flere ledere beskriver, at de mangler tid til at udøve faglig ledelse, fordi administrative byrder og systemunderstøttelse tager overhånd.

Den kommunale styringskæde giver udfordringer

Når man dykker ned i ledernes frustrationer, fremhæves de kommunale strukturer og forvaltningsmæssige rammer gentagne gange. Rapporten peger på, at mange ledere oplever et snævert ledelsesrum. De tildeles et stort ansvar, men mangler ofte den fornødne indflydelse og beslutningsmyndighed – særligt når det gælder økonomi.

Der udtrykkes desuden utilfredshed med uigennemskuelige kommunale sagsgange og trækkes linjer til, at der er for stor afstand mellem de nationale politiske beslutninger og den kommunale praksis. Mellemlederne oplever ofte en topstyring fra forvaltningen og topledelsen, hvor beslutninger og nye tiltag rulles ud uden tilstrækkelig indsigt i de praktiske vilkår på institutionerne. Dette resulterer i følge undersøgelsen i et strukturelt krydspres, hvor manglende ressourcer og høje krav gør det svært for lederne at løse kerneopgaven tilfredsstillende.

Relationer fungerer som fastholdelse Når et flertal af de ledere, der overvejer at sige op, alligevel vælger at blive i deres stillinger, skyldes det i høj grad relationelle bindinger Det er særligt ansvarsfølelsen og loyaliteten over for medarbejderne samt ønsket om at sikre borgernes vilkår, der afholder lederne fra at søge væk. På samme måde er samarbejdet fundamentet for den arbejdsglæde, der trods alt findes. Næsten halvdelen af lederne angiver, at de primært oplever arbejdsglæde, når de i fællesskab med personalet lykkes med at løse faglige opgaver og ser trivsel hos borgere og medarbejdere.

Rapporten konkluderer afslutningsvist, at individuel god ledelse ikke på sigt kan kompensere for de strukturelle problemer og det ressourcepres, der præger sektoren. For at gøre det kommunale lederjob holdbart anbefales det, at ansvar og indflydelse i højere grad tilpasses hinanden. Derudover opfordres der til en revaluering af driftsopgaven, så selve det at få de kommunale kerneinstitutioner til at fungere anerkendes som en fuldgyldig og afgørende ledelsesopgave frem for blot at blive betragtet som administrativt vedligehold