Udenlandske lønmodtagere spiller en afgørende og voksende rolle for Danmarks samfundsøkonomi. I 2025 bidrog denne gruppe med 386 milliarder kroner til det danske bruttonationalprodukt (BNP). Denne økonomiske effekt er resultatet af både en tilstrømning af flere udenlandske ansatte og en stigning i deres generelle produktivitet.

Beregninger i en ny rapport fra Dansk Erhverv viser, at 41 procent af Danmarks samlede BNP-vækst i perioden fra 2019 til 2026 kan tilskrives øget tilgang og produktivitet blandt de udenlandske medarbejdere.

På beskæftigelsesområdet har den udenlandske arbejdskraft været den primære drivkraft bag de seneste års jobvækst. Set over en fireårig periode frem til udgangen af 2025 har udenlandske statsborgere stået for 59 procent af den samlede fremgang i antallet af lønmodtagere. I løbet af 2025 voksede den samlede lønmodtagerbeskæftigelse med 39.000 personer, og heraf udgjorde de udenlandske ansatte hele 24.000. Udviklingen betyder, at udlændinge i slutningen af 2025 udgjorde 14 procent af alle lønmodtagere i Danmark, hvilket er en fordobling i forhold til niveauet i 2010.

Polen og Ukraine leverer arbejdskraften

Hovedparten af de udenlandske ansatte kommer fra Østeuropa. Polske statsborgere udgør den absolut største gruppe med 53.500 lønmodtagere, efterfulgt af 38.200 fra Rumænien. Siden 2019 har den største enkeltstående stigning dog været blandt ukrainere, primært som følge af krigen og indførelsen af særloven. Med en tilgang på 18.600 personer er Ukraine nu det land, der leverer tredje flest ansatte til det danske arbejdsmarked, hvilket betyder, at gruppen har overhalet antallet af tyske lønmodtagere i Danmark.

Behovet for arbejdskraft udefra forstærkes af en underliggende demografisk udfordring på det danske arbejdsmarked. Danmarks Statistiks fremskrivninger peger på, at antallet af personer af dansk herkomst i den primære arbejdsdygtige alder (20-64 år) vil falde med 162.000 personer i de kommende år. Hvis befolkningens nuværende erhvervsdeltagelse forbliver uændret, vil det alene frem mod 2035 resultere i et fald på 122.000 lønmodtagere af dansk herkomst.

Selvom en større andel af særligt de ældre aldersgrupper (60-64 år) bliver længere tid på arbejdsmarkedet, forventes det demografiske skift at skabe mærkbare rekrutteringsudfordringer for virksomhederne. For at imødegå faldet i den indenlandske arbejdsstyrke bliver det afgørende at fastholde det nuværende fokus på at holde seniorer længere på arbejdsmarkedet, kombineret med fortsat rekruttering af udenlandske medarbejdere.

Herunder et kort der viser hvilke kommuner der havde mest indvandring og fra hvilke nationaliteter.