Tre ud af fem indvandrere kommer til Danmark for at arbejde eller studere. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som giver et aktuelt billede af, hvad der driver indvandringen.

I 2025 fik 45.000 personer opholdstilladelse til arbejde eller uddannelse. Det svarer til 57 pct. af alle indvandrere uden dansk eller nordisk statsborgerskab. Samlet indvandrede der knap 79.000 personer i gruppen.

Andelen har ligget stabilt højt i en årrække. Siden 2016 har mellem 57 og 73 pct. af indvandrerne haft arbejde eller studier som formål med opholdet. Den eneste klare undtagelse er 2022, hvor en stor tilstrømning af ukrainere under særloven trak andelen ned.

Samtidig følger der en betydelig familieindvandring med. I 2025 kom 11.474 personer til Danmark som medfølgende familiemedlemmer til personer med arbejde eller studie som opholdsgrundlag. Det svarer til 15 pct. af indvandrerne.

Amerikanere fylder mest blandt studerende

Ser man isoleret på studieindvandringen, er det især amerikanske statsborgere, der fylder. I 2025 kom 3.777 amerikanere til Danmark for at studere, hvilket svarer til 16 pct. af alle udenlandske studerende.

Tyskland og Nepal er de næststørste oprindelseslande, begge med omkring 6 pct. af de studerende. Udviklingen går dog i hver sin retning. Antallet af amerikanske studerende er steget, mens både tyske og nepalesiske studerende er gået tilbage.

Samtidig er der tegn på nye bevægelser. Antallet af pakistanske studerende er mere end fordoblet fra 2024 til 2025, hvilket bringer Pakistan op som en af de større afsenderlande.

Rumænere dominerer arbejdskraftindvandringen

På arbejdsmarkedet er billedet et andet. Her er det især østeuropæiske EU-lande, der fylder.

I 2025 fik 20.933 personer opholdstilladelse til arbejde, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til året før. Rumænske statsborgere udgør den klart største gruppe med 4.455 personer – svarende til 21 pct. af alle arbejdstilladelser.

Polen og Italien følger efter med henholdsvis 10 og 8 pct. Men hvor antallet af rumænere er steget svagt, er antallet af polske arbejdstagere faldet markant med 22 pct.

Det peger på et arbejdsmarked, hvor sammensætningen af udenlandsk arbejdskraft er i bevægelse – også inden for EU.

Stabil tiltrækning – men skift i mønstre

Samlet set tegner tallene et billede af en indvandring, der i høj grad er drevet af arbejdsmarked og uddannelse. Danmark fastholder dermed sin position som destinationsland for både studerende og arbejdskraft.

Men under overfladen er der tydelige forskydninger. Færre polakker, flere rumænere og en kraftig vækst i visse studiegrupper peger på, at mønstrene ikke er statiske.

For kommuner og arbejdsmarked betyder det, at indvandringen fortsat vil være tæt koblet til både beskæftigelse, uddannelsesinstitutioner og familietilknytning – men også at sammensætningen af de nye borgere løbende ændrer sig.

Amerikanere fylder kun i hovedstaden

Der er stor forskel på, hvilke nationaliteter, indvandrerne har i kommunerne.

Mens amerikanerne udgør en stor andel i København og resten af hovedstadskommuner, er det især personer med rumænsk, ukrainsk og polsk statsborgerskab, som der indvandrer til landkommuner.

I vestegnskommunerne er nogle af de største indvandringsgruppe fra Nepal, Pakistan og Bangladesh.

I både Kalundborg og Ballerup Kommune er den største nationalitet blandt indvandrede Indien.